Filmarkiv

Filmisk set

I vores streaming-tid er der nu noget ganske dragende i at opsøge et fysisk sted for at se en film. Det fysiske filmsted per excellence er naturligvis biografen, men verden har trods digitalisering og streaming, også stadig filmarkiver og cinemateker. Selve navnet arkiv har jo iboende en gammeldags stemning over sig, og når man – som jeg gjorde for nylig – tager elevatoren ned i et filmarkiv, er nedstigningen da også nærmest en rejse tilbage i tid. For tiden bor jeg i Berkeley, hvor jeg arbejder på en afhandling. Lige ved siden af universitetets campus kan man finde Berkeley Art Museum og nede i museets kælder finder vi Pacific Film Archive. Arkivet har rødder tilbage til starten af 1960’erne og er egentlig et resultat af flere film-aficionados’ ukuelige indsats gennem årene. Tallene taler for sig selv: Arkivet rummer i dag mere end 15 000 film- og videotitler, 10 000 bøger om film, 50 000 stills fra film samt en enorm database, som giver adgang til anmeldelser, kataloger, plakater og andre materialer knyttet til de enkelte film. Langt det meste af selve filmsamlingen er kun at finde på 16mm eller 35mm film, og man kan som besøgende bestille en tid og opleve en hvilken som helst film i enten et lille visningsrum eller en biograf med 35 sæder. Dog er enkelte film også blevet digitaliseret, og flere titler vil gradvist komme til. Jeg satte mig derfor ned ved en skærm for at få nogle indtryk: Virtuose billeder af Golden Gate Bridge breder sig over skærmen. Kameraet glider langsomt hen over broens struktur. Snart hører vi en recitation af Hart Cranes digt «The Bridge». Broen ses nu i det skjulte, næsten dækket af tåge. I næste klip ser vi bilerne i deres baner. Digtet og filmen slutter. Et sammensurium af billeder toner frem. Mænd med skæg i cafeer og barer. De ryger cigaretter og drikker store fadøl. Kvinder er her også. Sammen griner de. Vi ser en mand holde en tale. Vi ser en anden performe et eller andet, måske et slagkraftigt kampskrift. Vi ser San Franciscos stejle gader i en montage, hvor hastigheden er sat op. Det er Beatnik-tiden, vi er vidne til. Næste og sidste indtryk denne eftermiddag i arkivet: En række billeder af demonstranter toner frem. De marcherer fra campus i Berkeley mod bydelen Oakland for at vise deres modstand mod Vietnamkrigen. På lydsiden hører vi amerikanske borgere give deres mening til kende. En mener, at demonstranterne ikke er egnede til at være amerikanere, når de er imod regeringen. En anden mener, at de burde finde sig noget arbejde. En tredje siger, at man bør tage et maskingevær og plaffe dem ned. Demonstrationen fader til sort. At gå ned i kælderen og besøge Pacific Film Archive er et gensyn med historien, men mest af alt er det nok endnu et vidnesbyrd om filmmediets herlighed og alsidighed. Og samtidig er arkivet en væsentlig påmindelse om, at mediet ikke bevarer sig selv, men at det kun kan ske, hvis nogle ihærdige og omhyggelige mennesker tager varer på det. Ellers vil eftertiden intet have at se. © norske LMD Steffen Moestrup er filmkritiker.

september 2017