Virginia Woolf og livets bølger
Essayisten Virginia Woolf spejler romanforfatteren Woolf. I sin prosakunst søgte hun efter en ny tidsoplevelse der indfanger livets eget forløb af død og ødelæggelse og mulig genskabelse.
Essayisten Virginia Woolf spejler romanforfatteren Woolf. I sin prosakunst søgte hun efter en ny tidsoplevelse der indfanger livets eget forløb af død og ødelæggelse og mulig genskabelse.
Ved første blikk kan Roberto Bolaños El Tercer Reich framstå som en uanselig ny-noir med parapsykologiske spekulasjoner og uforløste filosofiske ambisjoner. Men under overflaten avdekker romanen den fascistoide nostalgien i forbrukets drømmesøvn.
Emanuel Swedenborg har tiltrukket mystikere i all ettertid. Var han ravende gal eller en forløper for psykoanalysen, og hadde hans tenkning buddhistiske anstrøk?
Med «Romiosini» laget Jannis Ritsos en annen fortelling om Hellas. I langdiktet, som er blitt allemannseie i hjemlandet, skildrer han et gresk folk som er mer definert av århundrer med opprør enn av antikkens blanke marmor.
Hele sit liv opfandt den portugisiske forfatter Fernando Pessoa mennesker med stemmer, følelser og tanker der manglede i hans eget og vores liv. Hos Pessoa falder liv og skrift gådefuldt sammen i mængden af nødvendige omveje.
Troen på de store ord og dæmoner har været en fast bestanddel af Cormac McCarthys forfatterskab. I en verden hvor religionen visner bort og djævlen har fået overtaget, rejser han med de sidste to bøger spørgsmålet om det er videnskaben eller litteraturen der skal bære ilden.
I Ursula K. Le Guins gendigtning af Laozis Daodejing fremstår den ældgamle kinesiske visdomsbog om vejen og vejens magt som et økopoetisk og anarkistisk læredigt til tiden.
Det som gerne omtales som den tyske digter Friedrich Hölderlins 36 galskabsår, var ifølge filosoffen Giorgio Agamben mere et dvælende liv, hvor tanke og lidenskab glider i ét med vanens dybe hemmelighed.
Bag Michel Houellebecqs velkendte skriverier skjuler det sig noget andet end samtidsdiagnose og nem kapitalismekritik. For Houellebecq gemmer på en moralsk, jo sågar religiøs længsel.
Driver Matias Faldbakken gjøn med sine lesere? Spørsmålet har vært relevant fra første stund. Men det har aldri vært så lite treffende som i møte med hans siste roman Stakkar.
Mazdak Shafieians roman Skinnende døde er et enestående erindringsarbejde der ser tilbage på voldsomme år med revolution og krig i Iran.
Ian McEwans Leksjoner har tydelige selvbiografiske trekk, men bør kanskje først og fremst leses som en biografi over samtiden, hvor storpolitiske hendelser former de personlige relasjonene og livsvalgene.
Sent i sit liv skriver den franske filosof Gaston Bachelard en række bøger om drømmelivets poetik, om menneskets forankring i det poetiske billede. Det kulminerer med hans skrift om rummet og sjælens bolig, den intimitet der samler væren omkring sig: Rummets poetik.
Vampyren er en av få moderne myter. Den blodsugende skikkelsen hadde hjemsøkt folkemunne siden Vlad Tepeș, men det var først på 1800-tallet at myten fikk sin kraft som en trussel mot det anstendige samfunnet.
Ingen steder er forhandlingene med en natur i forandring mer intens enn på flomslettene. Lavtliggende slettelandskap er under stadig hissigere angrep fra både løpske elver og et stigende hav.
Først når man erkender at man ingenting ved, kan visdommen begynde at indfinde sig. Fra dette nulpunkt skrev Franz Kafka sine aforismer og notater, nu udgivet i en dobbelt engelsk-tysk kommenteret udgave.
I sitt storverk om frihetens brokete urhistorie, The Dawn of Everything, presenterer David Graeber og David Wengrow nye funn og fakta fra antropologien og arkeologien, som også gir miljøfilosofiske innsikter. For å klare oss gjennom miljøkrisens omveltninger må vi åpne for et eksperimentelt mangfold i omgangen med vårt eget naturgrunnlag, og samtidig ta et oppgjør med eiendomsbegrepet.
Den uforlignelige prosatekst og fingerede dagbog Jakob von Gunten er højdepunktet i Robert Walsers besynderlige forfatterskab. Walser forener her dannelsesroman og anarkisme, alvor og komik, grum læreranstalt og drømmeagtig skoleverden, i tråd med devisen han selv syntes at leve efter: kunsten at gøre mindre.
Dante var den første forfatteren, og han drev med noe så moderne som «autofiksjon», hevder Anders Cullhed i sin nye bok om den italienske nasjonalpoeten. Står påstandene til troende?
En novelle.
Er tænkning en form for digtning, og kan man tale om en væremåde i digtingen? To aktuelle bøger tager spørgsmålet op: Martin Heideggers efterkrigsforelæsning Hvorfor digtere?, der nylig er udkommet på dansk, og Peter Holm Jensens The Moment.
For den australske forfatter Gerald Murnane er al menneskeliv og bevidsthed knyttet til steder, faktiske steder såvel som mulige steder. Ethvert sted bærer et andet sted i sig, og litteraturens opgave er netop at bringe os nærmere disse steder og landskaber.
Litteratur og kunst er ikke kommunikation, men det sted hvor noget virkeligt nyt kan ske, tage form, blive synligt og finde frem til en anden erfaring. I Litteraturens slut minder Sven Anders Johansson os om hvorfor vi faktisk bør beskæftige os med litteratur.
Få amerikanske presidenter har vekket så mye entusiasme, men i hans memoarer framstår Barack Obamas tid i Det hvite hus mest som en anledning som ikke ble grepet.