Bag Michel Houellebecqs velkendte skriverier skjuler det sig noget andet end samtidsdiagnose og nem kapitalismekritik. For Houellebecq gemmer på en moralsk, jo sågar religiøs længsel.
Driver Matias Faldbakken gjøn med sine lesere? Spørsmålet har vært relevant fra første stund. Men det har aldri vært så lite treffende som i møte med hans siste roman Stakkar.
Mazdak Shafieians roman Skinnende døde er et enestående erindringsarbejde der ser tilbage på voldsomme år med revolution og krig i Iran.
Ian McEwans Leksjoner har tydelige selvbiografiske trekk, men bør kanskje først og fremst leses som en biografi over samtiden, hvor storpolitiske hendelser former de personlige relasjonene og livsvalgene.
Sent i sit liv skriver den franske filosof Gaston Bachelard en række bøger om drømmelivets poetik, om menneskets forankring i det poetiske billede. Det kulminerer med hans skrift om rummet og sjælens bolig, den intimitet der samler væren omkring sig: Rummets poetik.
Vampyren er en av få moderne myter. Den blodsugende skikkelsen hadde hjemsøkt folkemunne siden Vlad Tepeș, men det var først på 1800-tallet at myten fikk sin kraft som en trussel mot det anstendige samfunnet.
Ingen steder er forhandlingene med en natur i forandring mer intens enn på flomslettene. Lavtliggende slettelandskap er under stadig hissigere angrep fra både løpske elver og et stigende hav.
Først når man erkender at man ingenting ved, kan visdommen begynde at indfinde sig. Fra dette nulpunkt skrev Franz Kafka sine aforismer og notater, nu udgivet i en dobbelt engelsk-tysk kommenteret udgave.
I sitt storverk om frihetens brokete urhistorie, The Dawn of Everything, presenterer David Graeber og David Wengrow nye funn og fakta fra antropologien og arkeologien, som også gir miljøfilosofiske innsikter. For å klare oss gjennom miljøkrisens omveltninger må vi åpne for et eksperimentelt mangfold i omgangen med vårt eget naturgrunnlag, og samtidig ta et oppgjør med eiendomsbegrepet.
Den uforlignelige prosatekst og fingerede dagbog Jakob von Gunten er højdepunktet i Robert Walsers besynderlige forfatterskab. Walser forener her dannelsesroman og anarkisme, alvor og komik, grum læreranstalt og drømmeagtig skoleverden, i tråd med devisen han selv syntes at leve efter: kunsten at gøre mindre.
Dante var den første forfatteren, og han drev med noe så moderne som «autofiksjon», hevder Anders Cullhed i sin nye bok om den italienske nasjonalpoeten. Står påstandene til troende?
Er tænkning en form for digtning, og kan man tale om en væremåde i digtingen? To aktuelle bøger tager spørgsmålet op: Martin Heideggers efterkrigsforelæsning Hvorfor digtere?, der nylig er udkommet på dansk, og Peter Holm Jensens The Moment.
For den australske forfatter Gerald Murnane er al menneskeliv og bevidsthed knyttet til steder, faktiske steder såvel som mulige steder. Ethvert sted bærer et andet sted i sig, og litteraturens opgave er netop at bringe os nærmere disse steder og landskaber.
Litteratur og kunst er ikke kommunikation, men det sted hvor noget virkeligt nyt kan ske, tage form, blive synligt og finde frem til en anden erfaring. I Litteraturens slut minder Sven Anders Johansson os om hvorfor vi faktisk bør beskæftige os med litteratur.
Få amerikanske presidenter har vekket så mye entusiasme, men i hans memoarer framstår Barack Obamas tid i Det hvite hus mest som en anledning som ikke ble grepet.
Mytens tvetydige rolle og indflydelse på kultur og samfund er tema for Furio Jesis hovedværk Germania segreta (1967). Den italienske forfatter så myten som både grusom og farlig, men også et poetisk og politisk erfaringsrum.
Den amerikanske digter Louise Glück modtog i fjor nobelprisen i litteratur for en poesi der gennem mytiske temaer og livets cyklus udforsker grundlæggende spørgsmål om tiden, selvet og lykken.
Etter over tretti år som lærer, har forfatteren Nathalie Quintane skrevet om det franske skolevesenet i boka Un hamster à l’école, «En hamster på skolen», som vi her trykker et utdrag fra.
I Å skrive er å be om for mye får leseren følge Gunnar Wærness på veien mellom den visuelle boksiden og den lydlige poesien, og i konstant kamp med det lyriske jeget.
Gjennom tolv romaner, to novellesamlinger og 21 filmer har James Bond ikke bare blitt kjent som en fryktløs eventyrer og uimotståelig forfører, men også som symbolet på en britisk, og vestlig, fantasi om kulturell storhet.
Over ti år efter hendes bortgang, er Inger Christensen genstand for en ny opmærksomhed, der får frem nye sider ved hendes tænkning og digtning. Det viser temanummeret til det svenske tidsskriftet Aiolos.
Den brasiliansk-jødiske forfatter Clarice Lispector var en stemme så anderledes at ingen kunne placere hende. Hendes forfatterskab kredser hverken om en tabt fortid eller det tabte land, men om at finde et hjem i hjemløsheden.
«Du tror du skal gjøre en reise, men snart er det reisen som gjør – eller tilintetgjør – deg», skrev Nicolas Bouvier i 1963. Selv om det finnes lite ukjent land igjen, er reiseskildringer populære som aldri før.
I både skrift og billede søgte den franske digter og maler Henri Michaux en idé om sjælens forvandling, som en åbning til de ydre kræfter.