Elskende eroderer
Kærligheden mellem to mennesker må stå en vanskelig kamp mod sociale normer og fælles ansvar i den visuelt betagende, men også underligt distancerede senegalesiske film Banel & Adama.
Skriveblokering på landstedet
Rød himmel er en vedkommende og helt igennem uprætentiøs film om en sommer, der byder på meget andet end den skriveblokering, som er filmens udgangspunkt.
Inde bag kulissen
Lærerværelset er en intens, moralsk fortælling, der bæres frem af en suveræn hovedrollepræstation. Desværre hæmmes filmen af en alt for insisterende og overtydelig musik.
Amerikansk historiefortælling på syre
The Sweet East er en ustyrlig og aparte film, en både dragende og vederstyggelig beretning om en uskyldig ung kvinde, som efterlader destruktion og død, hvor end hun færdes.
Det handler ikke længere om mig
De dokumentariske filmskabere vender ikke længere kameraet kun mod sig selv. Dokumentarfilmfestivalen HUMAN viser at vi igen skal se verden, reflekte over den og måske nærme os hinanden.
Også i dag bliver sikkert en god dag
Wim Wenders har med Perfect Days skabt et stykke fænomenal cirkulær filmkunst, der minder os om glæden ved blot at være til.
Lad os spise sammen
Ken Loach har med Vertshuset The Old Oak lavet et humanistisk portræt af et lokalsamfund, der måske kan finde sig selv igen.
Sanselige sauna
Anna Hints portrætterer intimt en gruppe kvinder, der mødes i saunaens særlige, sanselige rum.
Mindreværd, ondskab, jalousi
Toves værelse er et veltilrettelagt kammerspil om ægteskabets skyggesider. Helt under huden kommer filmen dog aldrig.
Flydende grænser i gamer-land
Grænserne mellem spil og film opløses i høj grad på verdens største spilmesse gamescom, hvor vi også finder normbrydende lege med kønsidentitet.
MeToo anno 1935
François Ozon har med Det var jeg! skabt en charmerende kvindekampsfilm, som blander nostalgiske blikke på filmmediet med en bidende satire over den magtfulde, liderlige mand.
At komme hjem
Kan man komme hjem efter 40 års fravær og lade som om intet er hændt? I Mario Martones Nostalgia bliver nostalgien også en farlig følgesvend.
Brev til filmskaberen
Med Apolonia, Apolonia har Lea Glob skabt et varigt værk, der fortjener brevformens henvendelse.
Udenfor sæsonen
Tableauer og tristesse er fortsat Ulrich Seidls varemærke, men i Rimini møder vi også en dybfølt varme for karaktererne.
Skæbnesvanger skoletid
Skolen ved verdens ende er noget nær en arketypisk feelgood-film, men den vinder ved sin charme og bhutanske særegenhed.
Vigør og virkelighed
Filmene på HUMAN-festivalen i Oslo har fællestræk i det relevante og det virkelighedsnære. Men de agerer på forskellig vis i et spektrum fra aktualitet over aktivisme til refleksion.
Og Gud skabte det vanskabte
Hlynur Pálmason har med Vanskabte Land søsat et sælsomt dragende menneskeportræt. Filmens plot vakler, men formsproget holder værket oven vande.
Den gamle mand og lamaerne
Eminent komponerede billeder udgør rammen i bolivianske Utama, der på kløgtig vis tematiserer traditionelle livs mulige undergang.
Bag sløret twerker kvinden
Kurdwin Ayub har med Bak sløret begået et energisk ungdomsportræt, fyldt til overflod med TikTok-videoer.
Studentikos voldsfantasi
Ali Abbasi har med Holy Spider forsøgt at lave en skarp kritik af Iran og dets styre. Desværre lykkes filmen ikke med denne mission.
Rollelege på luksusyacht
Rig bliver fattig og rig igen i Ruben Östlunds vulgært dekadente Guldpalme-vinder Triangle of Sadness.
Mere musik, mindre snak, tak
Ennio: The Maestro er en rendyrket hyldest til det musikalske geni Ennio Morricone. Dokumentarens snakkesalighed går dog på bekostning af et dybere favntag med det musikalske.
Et levet liv sammen
Vortex er en hyldest til kærligheden. Den forfalder aldrig til det patetiske, men besidder derimod samme kraft og visdom, som et livslangt ægteskab.
Magten eller menneskene?
Isabelle Huppert er eminent i hovedrollen som plaget politiker i den særdeles dialogdrevne Løftene, der gransker hvordan det politiske spil altid kræver ofre og altid har en slagside.