Kunst

Kunsten, arbejdet og dovenskaben

Et spøgelse går gennem verden, arbejdets spøgelse. Det findes overalt, og alligevel er det som om arbejdet er ved at forsvinde. Dette spøgelse har besat den menneskelige tilværelse i et omfang, der ifølge kunstteoretiker Bojana Kunst har bragt både kunsten og politikken i en hidtil uset krise.

Pop-up i Pyongyang

Henrik Placht går fra å opprette kunstakademi i Ramallah til å lage et pop-up-akademi i Nord-Koreas hovedstad med kunstnerkollega Morten Traavik.I 2002 tok Henrik Placht initiativ til å etablere Kunstakademiet…

Manet-effekten

Maleren Edouard Manet er inkarnasjonen på den estetiske revolusjonen som på slutten av det 19. århundret omveltet den akademiske kunsten til fordel for nye former og regler. Denne forvandlingen som fortsatt den dag i dag strukturer vårt blikk, viet sosiologien Pierre Bourdieu to forelesningsrekker ved Collège de France. Le Monde diplomatique presenterer her eksklusive utdrag.

Konvensjonell Ibsen

Ibsen ga form og uttrykk til sin samtids uro og sentrale debatter. Over hundre år senere har han fått en ny renessanse i Frankrike. Men har han i dag med sin konvensjonelle form og
utdaterte tema noe å si vår samtid?

Drøm og dåd

Den politiske kunsten har lenge blitt anklaget for å være mindre kreativ. Det finnes mange destruktive eksempler på kunst lagd under offisielle dogmer, og kunst redusert til teser. Men de estetiske valgene inngår alltid i en politisk kontekst.

Kunstens politiske problem

Betragtninger over det åbne og det farefulde. Så vel revolutionen som kunsten står uden for det «frie marked». De kan begge tilpasses og blive statsbærende eller kommercielle. Det er situationen i dagens kunst, så vel som i Ægypten, Tunesien og Syrien, der revolutionen ikke har gået over til at blive revolutionær politik, tværtimod, politikken er i kontrarevolutionens hænder.

Forskning og gjentagelse

Årets Veneziabiennale dreier seg i stor grad om ulike avvik fra normalen, enten i form av frenetiske avtrykk av en kaotisk samtid, anti-verk, ubetydelig slapstick eller komplekse former og refleksjoner som fjerner seg fra kunstmarkedets vante norm.

Sentralasiatisk postnasjonalisme

To norske studenter har ansvar for den sentralasiatiske paviljongen på Venezia-biennalen i år. De ønsker seg hinsides velkjente fellesskapsmodeller, med et postnasjonalt perspektiv, der geopolitiske og sosiale problemstillinger er løsrevet fra produksjonen av ideen om det nasjonale.

Fotograferer det usynlige

Lenge var kinesisk fotografi begrenset til å idealisere den revolusjonære realismen. Samtidens kinesiske fotografi viser nå det som har vært utelatt fra nasjonens selvbilde siden den kommunistiske revolusjonen, eller en falsk og iscenesatt hypervirkelighet.

Homo acrobaticus

I Du musst dein Leben ändern forsøger den tyske filosof Peter Sloterdijk at overskride europæisk Weltsmerz, negativitet og skyld, og tænke menneskets eksistens som studiet af livsteknikker eller livsakrobatik for selvudvikling, selvovervindelse, selvtugt og selvforbedring.

Hvor farer eselet?

Setter vi Théodore Géricaults Medusas flåte opp mot Paolo Pivis fotografi av et esel i en jolle, avdekkes noen grunnleggende trekk ved vår samtid: formløs, fragmentarisk, resignert. En samtid de fleste av dagens kunstnere nøyer seg med å gjenspeile og estetisere, uten noen kritisk distanse.

Når linjen drømmer

Kunstmuseet Louisiana udenfor København har for tiden en stor udstilling om Paul Klee og Copra. Udstillingen åbnet for spørgsmålet om kunsten stadig udtrykker noget alment, at den udover arbejdet med form, farve og lys også rummer en erkendelsesproces.

Kunstnerens etos

Hvis den enkeltes valg, terapi og selvskabelse indtager centrum for samfund, arbejdsliv, politik og kulturel værdiskabelse, er kunstens bidrag så meget desto mere vigtig. Langt vigtigere end det som fremgår av den pågående danske debat om den offentlige kunststøtten.

Blyalder – Anselm Kiefers sørgespil

I 1981 købte den tyske kunstner Anselm Kiefer blytaget fra domkirken i Køln. Det blev anvendt i en række centrale værker op gennem 80’erne og 90’erne. For Kiefer er bly en ækvivalent for menneskeheden, en uren og tvetydig matrix der opererer på en lavere akse i det kosmiske univers, men som er i stand til at opnå en højere tilstand.

Middelmådighet i andre potens

Den mediekåte delen av samtidskunsten gjentar Duchamps berømte pissoarprovokasjon uten å se at handlingen har mistet all subversiv kraft. I konformitet med den kapitalistiske individualismen skygger denne overhypa, varefikserte kunstpraksisen for en virkelig frigjørende kunst.

På The National Gallery

Forfatteren John Berger var i London på langfredag i 2008. Der gikk han tidlig på morgenen på The National Gallery og så på Antonello da Messinas Korsfestelsen. Her følger en rapport fra hendelsene som utspilte seg under galleribesøket.

Das Beckwerk – Du mußt dein Leben ändern

Den danske kunstner Claus Beck Nielsen erklærede sig for død i 2001, op av askerne steg Das Beckwerk, omfattende projekt der har som sin mission at problematisere både kunst og politik og deres indbyrdes forhold. Das Beckwerk ønsker at gøre en forskel, at forandre verden derude. Men bruger Das Beckwerk kunst som middel til forandring eller er det kunsten selv der er forandringen, spørger Alexander Carnera.

Giacomettis metode: at ikke blive kunstner

Giacometti siger ikke: Gå ud og oplev! Han siger: Tænk, for at tænke er at leve. I sin måde at skabe kunst på, fortæller Giacometti os noget grundlæggende om hvordan det skabende arbejde er forbundet med livet, mener Alexander Carnera. Giacometti fortæller os en anden historie enn den anstrengte industri i dag der er optaget af kreativitet og innovation.

Errós bildekrig

Erró er ikke en utstøtt kunstner. Man har ikke lenger tall på hvor mange utstillinger han er viet verden over. Likevel er han lite kjent blant det store publikum. På sett og vis er bildene hans mer kjente enn ham selv. Få aner hvor enormt, mangfoldig og grenseløst hans livsverk er. Og hvor politisk potent det er.

Starck og kunsten å fornekte

Jappetidens store designer er tilbake i rampelyset. Og denne gangen har han fylt opp kofferten med miljøbevissthet. Han har nylig lansert en «individuell vindmølle», og uten et snev av ironi skryter han av å ha «verdens minst forurensende privatfly». Og han vil styrke blaserte milliardærer miljøbevissthet med å tilby romreiser. Er verden klar for en ny runde med multigeniet Philippe Starck?

Den kunstneriske markedsverdi

«Hva er kunst?» Spørsmålet som har vært så sentralt i den moderne kunsten siden Duchamps «readymades», virker å ha fått et prosaisk svar: prisen. Det nære samarbeidet mellom kunstnere som Damian Hirst og Jeff Koons og samlere og gallerister med gjennomtenkte PR-strategier, har ikke bare sørget for ekstraordinære inntekter. Det har også gitt dem en ubenektelig kunstnerisk status. Hirst har til og med gått så langt at han var med på å kjøpe et av sine egne kunstverk for rekordpris.