Arkitektoniske skitser
Den etiopiskfødte samtidskunstner Julie Mehretu præsenterer i sine malerier overbevisende billeder af den komplekse globaliserede virkelighed, vi lever i. Mehretus værker fremstår som kortlægninger af globaliseringens mediestrømme, arkitektoniske utopier om det 21. århundredes storbyer og billeder af en verden, der er ved at eksplodere. I Mehretus malerier lever modernismens arkitektur videre som en del af det typiske potpourri af stilarter, man finder i nutidens globaliserede storbyer.