Angsten for friheden

Arbejdspladsens kursusaktivitet snylter på vores frigjorthed. På de sociale medier bliver den evindelige jeg-dyrkelse ophøjet til frihedsideal. Den evindelige snak om det frie valg æder folk op indefra. Resultatet er en både politisk og kunstnerisk kultur der har taget friheden som gidsel og gjort den til selvbevidsthedens monster.

I løbet af min generation har store ord som skønhed, erfaring, sorg og sjæl begyndt at fremstå i et altmodisch skær, som om de tilhører en svunden tid. Blandt de store ord, er kun ’frihed’ endnu ikke gået af mode. Måske fordi frihed passer så godt til tidens jeg-dyrkelse og forestillingen om de uanede muligheder i det digitale innovationsrum?

Med 1970’ernes antiautoritære opgør fra småborgerlige normer kastede vi de snærende bånd af os og blev frie, sagde man. I disciplinsamfundets afløser, «projektsamfundet», ser det ud som om friheden landede et andet sted end vi troede. Det er blevet op til os selv at vise vores brugbarhed. (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Populistene i åkeren

Neste sak

Europas dødskyss til Afrika

Mer Essay

Verdens ende eller framtidens begynnelse

Om verden ikke går under for alvor, tiltar bekymringen for at sivilisasjonen vil kollapse. Først når vi forstår hva som ligger i tanken om verdens ende, kan vi lære å tenke på vår tid som en begynnelse.

Uansvarlig optimisme

Kampanjene for å vekke folk og politikere med fakta, følelser og mørke framtidsscenarier har skapt en motkraft. Den nye anti-alarmismen benekter ikke klimaendringene. I stedet tilbyr den et vell av optimistiske argumenter for at vi er på rett kurs, og at det er klimatiltakene som er farlige.

Vippepunktet som vendepunkt

Verdenssamfunnet må endres radikalt innen ti år for å unngå at klimaet løper løpsk med uforutsette vippepunkter. Hvor raskt er det tenkelig at alt kan forandres? Et panel av klimaforskere håper på samfunnsendringer som sprer seg epidemisk, mens radikale økonomer setter sin lit til en krise som kan bli til et vendepunkt.

Forvandlingen ved Notre-Dame

15. april brant spiret og taket til katedralen Notre-Dame i Paris. For de som bor i strøket er det lenge siden katedralen forvandlet hverdagen deres.

Det var ikke vi som tapte

Når de franske sosialistene forsøker å forklare hvorfor velgerne har vendt dem ryggen, er det lite selvkritikk å spore.

0 kr 0