Det som gerne omtales som den tyske digter Friedrich Hölderlins 36 galskabsår, var ifølge filosoffen Giorgio Agamben mere et dvælende liv, hvor tanke og lidenskab glider i ét med vanens dybe hemmelighed.
Fremfor at se energi som en begrænset ressource vi skal kæmpe om, bør vi se solens energi som en kilde til en ny politik for generøsitet, samarbejde og opfindsomhed, mener den russiske filosof Oksana Timofejeva i bogen Solar Politics.
Bag Michel Houellebecqs velkendte skriverier skjuler det sig noget andet end samtidsdiagnose og nem kapitalismekritik. For Houellebecq gemmer på en moralsk, jo sågar religiøs længsel.
Mazdak Shafieians roman Skinnende døde er et enestående erindringsarbejde der ser tilbage på voldsomme år med revolution og krig i Iran.
Sent i sit liv skriver den franske filosof Gaston Bachelard en række bøger om drømmelivets poetik, om menneskets forankring i det poetiske billede. Det kulminerer med hans skrift om rummet og sjælens bolig, den intimitet der samler væren omkring sig: Rummets poetik.
Vi keder os mere og mere, i arbejdsmøder, netliv og endeløse distraktioner. Men måske keder vi os uden rigtig at kede os. Den dybe kedsomhed er også en tilstand hvor tanker, idéer og et andet liv bryder frem.
Kun ved at lægge afstand til staten og magten som vi kender den, kan vi ifølge Marcello Tari genvinde den revolutionære livsglæde.
Først når man erkender at man ingenting ved, kan visdommen begynde at indfinde sig. Fra dette nulpunkt skrev Franz Kafka sine aforismer og notater, nu udgivet i en dobbelt engelsk-tysk kommenteret udgave.
Den uforlignelige prosatekst og fingerede dagbog Jakob von Gunten er højdepunktet i Robert Walsers besynderlige forfatterskab. Walser forener her dannelsesroman og anarkisme, alvor og komik, grum læreranstalt og drømmeagtig skoleverden, i tråd med devisen han selv syntes at leve efter: kunsten at gøre mindre.
Robert Crumb er nørden der aldrig forlod sit eget kammer, mens han læste, tegnede og lyttede til musik på afstand af en kunstig, konsumstyret og brutal verden han ikke kunne forholde sig til. En misfit der kun gennem kunsten fandt en vej ud. Men vejen ud var fra meget tidligt af båret af en spirituel såvel som filosofisk selvundersøgelse.
Er tænkning en form for digtning, og kan man tale om en væremåde i digtingen? To aktuelle bøger tager spørgsmålet op: Martin Heideggers efterkrigsforelæsning Hvorfor digtere?, der nylig er udkommet på dansk, og Peter Holm Jensens The Moment.
For den australske forfatter Gerald Murnane er al menneskeliv og bevidsthed knyttet til steder, faktiske steder såvel som mulige steder. Ethvert sted bærer et andet sted i sig, og litteraturens opgave er netop at bringe os nærmere disse steder og landskaber.
Litteratur og kunst er ikke kommunikation, men det sted hvor noget virkeligt nyt kan ske, tage form, blive synligt og finde frem til en anden erfaring. I Litteraturens slut minder Sven Anders Johansson os om hvorfor vi faktisk bør beskæftige os med litteratur.
Mytens tvetydige rolle og indflydelse på kultur og samfund er tema for Furio Jesis hovedværk Germania segreta (1967). Den italienske forfatter så myten som både grusom og farlig, men også et poetisk og politisk erfaringsrum.
Den amerikanske digter Louise Glück modtog i fjor nobelprisen i litteratur for en poesi der gennem mytiske temaer og livets cyklus udforsker grundlæggende spørgsmål om tiden, selvet og lykken.
Vi har afskaffet Gud og dernæst sjælen, tilbage er kun verden. Med After God har Peter Sloterdijk skrevet en moderne historie om sjælens mutationer og mulige genkomst i en sekulariseret og artificiel maskinalder.
Over ti år efter hendes bortgang, er Inger Christensen genstand for en ny opmærksomhed, der får frem nye sider ved hendes tænkning og digtning. Det viser temanummeret til det svenske tidsskriftet Aiolos.
Den brasiliansk-jødiske forfatter Clarice Lispector var en stemme så anderledes at ingen kunne placere hende. Hendes forfatterskab kredser hverken om en tabt fortid eller det tabte land, men om at finde et hjem i hjemløsheden.
I både skrift og billede søgte den franske digter og maler Henri Michaux en idé om sjælens forvandling, som en åbning til de ydre kræfter.
Det danske tidsskrift Ny Jord er et stykke folkeoplysning, der genopdager den store fortælling om menneskets forhold til naturen, og ikke mindst naturens indvirkning på mennesket. Det handler ikke kun om æstetisk-poetisk klimadannelse, men hvordan eksistensen overhovedet relaterer sig til det levende.
I de sidste femten år af sit liv skrev Hannah Arendt på bogen Åndens liv om menneskernes tænkende liv og hvad det vil sige, for at kunne begribe hvad det er der stiller sig i vejen for menneskets evne til at handle rigtigt.
I mellemkrigstidens kaos dannede den franske tænker Georges Bataille et hovedløst projekt, for at svare på spørgsmålet: Hvordan forme en holdbar levemåde i en verden der er blevet ubarmhjertig, absurd og ligegyldig?
Eksistentialismen er tilbage, mener den danske kritiker Hans Hauge. Men denne gang som et dannelsesprojekt der ensomheden gøres til livskunst i reaktion mod tvangen til fællesskabsdyrkelse.
Simone Weil var en profetisk stemme der så udover sin egen tid, en aktivistisk tænker for hvem mennesket er fanget mellem en manipuleret verden og en længsel efter godhed og skønhed.