Endelig kan vi se film sammen igen – og tale om dem
Dokumentarfestivalen Human i Oslo tematiserer tidens store emner – corona, klima og køn – alt imens festivalen giver en unik chance for dialog og menneskemøder.
Kunne vi dog bare blive inde i den røde Saab
Drive My Car er en sindrig og sofistikeret adaption af en Haruki Murakami-novelle, men også en mere grandios og kompleks fortælling end Murakamis lille og meget ligefremme novelle.
Man gør ikke sådan noget mod et barn
Verdens smukkeste dreng er en dragende skildring af berømmelsens skygge og et følsomt portræt af menneskelig sårbarhed.
Seks virkeligheder i Amsterdam
Om at være en mærkværdig padde, en spilafhængig gamer og meget andet på dokumentarfestivalen IDFA i Amsterdam, hvor virtuelle verdener byder sig til.
Biler og brandmænd
Ved første øjenkast er Cannes-vinderen Titane blot en sensationslysten, bizar liderlighedsøvelse, men noget helt andet åbenbarer sig, når vi åbner motorhjelmen.
En mand der skræller et æble
Græske Apples udforsker identitet og hukommelsestab med en sort, lettere absurd humor, men det bliver ret meget æbleskrælleri.
På hudens overflade
I vor tid kan varer bevæge sig mere frit end mennesker. The Man Who Sold His Skin udforsker denne idé, med flygtningens hud som sit lærred.
At se sig selv gå i opløsning
Supernova er særdeles vellykket i sit intime portræt af kærligheden og den sygdom, der spolerer det hele.
De fænomener der forener og adskiller menneskene
På dokumentarfilmfestivalen i Zagreb finder vi stærke skildringer af samfundsrelevante problemstillinger. Til gengæld er pandemien stort set fraværende.
Engang tog lægerne sjælen alvorligt
The Book of Vision udnytter på dragende vis konflikten mellem to menneskesyn i lægekunstens historie.
Historien om to mænd, der var så ivrige efter at bage
First Cow er en atypisk western, hvor observationer af hverdagslivet er mere dragende end selve plottet.
Den enlige mor og huset
Herself er en sympatisk beretning om en enlig mors kamp, funderet i en virkelig boligkrise i samtidens Dublin, hvor hen ved ti tusind mennesker kæmper med at finde en varig bolig.
Blikket rettet mod mennesket
Er man nysgerrig på mennesket i al sin mærkværdige mangfoldighed, er dokumentarfestivalen HUMAN i Oslo et godt sted at opholde sig.
Kan jeg byde på et friturestegt kaninøre?
Atom Egoyan er tilbage med antydninger og underspillet kommunikation, men absurditeter og plot twist tager overhånd i Guest of Honour.
Det blodrøde Berlin
Burhan Qurbanis hypermoderne udgave af Berlin Alexanderplatz er en frapperende, frenetisk film, der med rød kulør maler et fængende menneskeportræt.
Er det fuglekvidder eller hemmelig kode, der siver gennem luften?
Rumænske The Whistlers, der var nomineret til Guldpalmen i Cannes, er en særegen film forsøgt båret oppe af én elementær idé.
Uden konsekvens er vi ikke mennesker
Palm Springs er ved første øjekast en letfordøjelig romantisk komedie, men filmen viser sig ligeledes at være en interessant granskning af moral og væsentligheden af agens.
Den kloge narrer den teatralske
Frida Kahlo og Maverick Modigliani er to vidt forskellige bud på et kunstnerportræt. Den ene konventionel og klog, den anden visuelt ambitiøs, men også rigeligt teatralsk og insisterende.
Lykken ved at forblive fordomsfri
Kunstneren og tyven er en gribende beretning om kunstens betydning og et portræt af to mennesker, vi kan lære meget af.
Den sovjetiske løgn
Den sorte jord burde brødføde en hel befolkning. Det er beretningen, som det sovjetiske regime tillader at komme ud, og som Vesten tager for gode varer. Lige indtil en ukuelig journalist kommer på sporet af en helt anden sandhed.
Familiens sorte får
Familiefesten skriver sig på behændig vis ind i en arketypisk genre. Den styrer udenom genrens værste klicheer, men lever op til den mest slidte fordom om franske film.
Sympatisk og halvbanalt
En gruppe algeriske studerende går imod burka og islamisering. Papicha kunne have udmøntet sig i en stærk film, men ender som en rigeligt banal fortælling.
Hurtige bidder, lette kalorier
Quibi serverer korte afsnit målrettet mobilbrugerne, desværre uden rigtige godbidder indtil videre.
Filmisk dagbog fra en tid med virus
Film, tv-serier og andre værker fra fiktionens verden kommer os konstant i møde i denne tid. De lægger sig som et ekstra lag over en virkelighed, der pludselig synes skræmmende fiktionaliseret.