To drenge kravler op af et mindre bjerg af grus. De kryber gennem en lille åbning og ind i et trangt rum, som engang var et hjem, en bolig, et liv, men nu blot er en støvet ruin. På gulvet finder de en selvmordsvest. En ældre herre stiller sig op på en vakkelvorn balkon. Omgivet af vægge spækket med skudhuller finder han sin violin frem og spiller en vemodig melodi. En svedende, lettere forvirret mand forsøger ihærdigt at bortjage en række unge knægte, som er kommet for at tiltuske sig nogle tyvekoster fra det hjem, som egentlig tilhører manden, men som så meget andet i denne by, er blevet til et besynderligt ingenmandsland.
Alle tre scener finder sted i den rørende dokumentarfilm Løvene ved elven Tigris. Vi befinder os i den gamle bydel i Mosul i Irak. Her hærgede krigerne fra Islamisk Stat (IS) og destruerede omtrent 80 procent af kvarteret gennem de tre år og 47 dage, hvor de belejrede byen. Det havde fatale følger for de mennesker, der boede i bydelen, men også for den kulturarv, som IS-krigerne så bestandigt ønskede at ødelægge. (…)
Denne saken er forbeholdt våre abonnenter. Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
