Kinas modstridende diplomati

Kina opprioriterer relationerne til andre stormagter, især USA. Samtidig balancerer diplomatiet på en knivsæg i spørgsmålet om Nordkorea.

Siden Peking normaliserede dets relation med Washington i 1979, har Folkerepublikken Kina vurderet den til at være af stor strategisk værdi. De har kaldt den for «den vigtigste bilaterale (udenrigspolitiske) relation». På et tidspunkt fik forholdet endog – og det med Washingtons samtykke – betegnelsen et «konstruktivt strategisk partnerskab ind i det 21. århundrede».

Denne betegnelse, eller forventning til forholdet mellem Kina og USA, er dog blevet sat svært på prøve mange gange. Der var Kinas affyring af missiler uden sprænghoveder i Taiwan-strædet i forbindelse med militærøvelser i 1995 og 1996. Efterfølgende stationerede USA et hangarskib i området. Desuden bombede NATO den kinesiske ambassade i det tidligere Jugoslavien i 1999. Og endelig kølnedes forholdet yderligere, da et amerikansk overvågningsfly over det Kinesiske Hav blev tvunget til landing af to kinesiske kampfly. Forholdet syntes så skrøbeligt, at blot den mindste krise mellem de to lande kunne ødelægge det. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang
Default thumbnail
Forrige sak

Å leve i det arabiske språket

Default thumbnail
Neste sak

Adjø til Jacques Derrida

Andre saker om Kina

Truet tibetanskhet

De kinesiske myndighetene har skiftet strategi fra full undertrykkelse av tibetanernes religiøse

Gulrot og pisk

De kinesiske lederne presser andre land til å isolere Taiwan internasjonalt, samtidig

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.