En ende på sulten

Vi bør forpligte os på, at alle mennesker kan blive mætte. Det kræver ændringer i landbrugsproduktionen og en bedre balance mellem markedsideologien, der synes alting er simpelt, og en mere nuanceret opfattelse af en verden, der er kompleks i naturlig, social og politisk henseende. Frankrigs forhenværende landbrugsminister giver her et bud på det 21. århundredes landbrugspolitik.

november 2004

Kan vi behandle landbruget som alle andre økonomiske sektorer? Bør vi slå til lyd for en «undtagelse for landbruget»? Hvad er målet med landbrugspolitikkerne? Bør Verdenshandelsorganisationen (WTO) gøre brug af en almengyldig regel over for landbruget eller snarere udvikle en specifik måde at gribe ind på? En iagttager, der forsøger at svare på disse spørgsmål, finder kun ganske få samtalepartnere, der bestræber sig på at tale om den samlede virkelighed: Specialisterne har helliget sig institutionerne, mens forskerne har viet sig til justeringerne af de eksisterende regler og kun ganske få til udtænkningen af nye regler. De professionelle, forskerne, eksperterne og politikerne er fanget i en skruestik, hvis kæber er de opnåede rettigheder og en dominerende vanetænkning. Den skæbne kan vi undgå ved at tage udgangspunkt i de behov, der skal tilfredsstilles. Men hvilke behov er der, og hvor skal vi begynde?

Vi må tænke både globalt, europæisk og nationalt; sammentænke landmændene og det globale samfund; produktionen, landbefolkningerne, territorierne og miljøet. For øje må vi hele tiden have helheden i verden og diversiteten i dens enkeltelementer – i nutiden og fremover, for politikker og Politikken. Vi må tage udgangspunkt i virkeligheden, blive bevidste om de problemer, som samfundet stiller landmændene med, og som disse forsøger at løse og svare på, fordi det handler om at finde og slutte en slags social kontrakt.

Lad os slå tre behov fast: fødevaresikkerheden, herunder også en ende på sulten; respekt for naturen og en kritisk undersøgelse af nuværende og fremtidige praksissers og nye produkters effekter på mennesker og miljøet; beskyttelse af landbefolkningerne (deres vandring fra land til by kan vælte den demografiske balance). Videnskabens og markedets dynamik kan føre til en fortsat forøgelse af landbrugsproduktionen, så landmændene kan leve af deres investeringer og arbejde. Denne dynamik kan ikke alene sikre befolkningerne deres fødevaresikkerhed, samfundenes og naturens nutid og fremtid – regulering er nødvendig. De legitime afvigelser fra konkurrencereglerne skal være begrundede, og forudsat at «dommeren» er objektiv, så må bevisbyrden være pålagt dem, som vil regulere.
Når behovene først er identificerede, tilkommer det politikken at udarbejde en vision, der er fremsynet og tager alle behov med. En vision der, som velfunderet og gennemdiskuteret hypotese, fører til en dialog mellem den erkendte nutid og en ønsket fremtid. Og, vi må aldrig ofre sidstnævnte for førstnævnte. Det siges, at landbrugspolitikkens mål er at indsmigre sig os vælgerne på landet. Den er rent faktisk snarere inspireret af overordnede interesser og strategier. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal