Ytringsfrihed og narkojournalistik

Det talte og skrevne ord bliver ofte påvirket og til tider stærkt manipuleret af det samfund pressen skal informere om. Le Monde diplomatique kigger på Argentina, Colombia og Venezuela, hvis respektive presse er vidt forskellige på grund af det nationale politiske klima og den økonomiske virkelighed. Medierne er forholdsvis frie i Argentina, todelt og forvrængende i Venezuela og potentielt livsfarlige i Colombia.

Hvilke (arbejds)forhold har pressen herunder den set med vestlige øjne universelle borgerret til sandfærdig information som fundamental brik i skabelsen og bevarelsen af et åbent demokratisk samfund? Sydamerikas republikker nærmer sig deres 200-årsdag efter gevaldige op- og nedture i form af skiftevis folkevalgte demokratiske regeringer og militærjuntaer. De sidste årtiers politiske og økonomiske rutschebaneture har set sydamerikansk presse som medsidder og iagttager, til tider med bind for øjnene, og afhængig af arbejdsforholdene i bagerste, forreste eller midterste vogn.

I Sydamerika giver begrebet informationssamfund ikke samme logik som i Skandinavien. På den sydlige halvkugle har pressen over én kam bevæget sig fra at informere til at underholde. Fra oplysning til oplag og rating hvor læseren, seeren og lytteren og i den forstand kunden ofte har ret. Zapping-ret til at få det de vil have. Og det er på en vilkårlig dag i det argentinske, colombianske og venezuelanske mediebillede vold, sex og sport. (…)