Das Beckwerk – Du mußt dein Leben ändern

Den danske kunstner Claus Beck Nielsen erklærede sig for død i 2001, op av askerne steg Das Beckwerk, omfattende projekt der har som sin mission at problematisere både kunst og politik og deres indbyrdes forhold. Das Beckwerk ønsker at gøre en forskel, at forandre verden derude. Men bruger Das Beckwerk kunst som middel til forandring eller er det kunsten selv der er forandringen, spørger Alexander Carnera.

I sit store romanværk Manden uden egenskaber om det nye menneske og om livet som et net af relationer uden centrum, introducerer Robert Musil den såkaldte «Parallelaktionen», søsættelsen af en stor idé. Det er kommet østrigerne for øre, at tyskerne vil fejre deres kejsers jubilæum med stor pragt. De vil komme dem i forkøbet og fejre deres kejser med endnu større pragt. Der nedsættes en komité, der skal udklække en fejring, der ikke må afspejle mindre end en samlende idé for hele det habsburgske rige. Hovedpersonen Ulrich bliver involveret i denne komité og kan fra sidelinjen se ironisk til, mens den ene store idé efter den anden bliver præsenteret med begejstring, for siden modstræbende at blive fejet af bordet.

1. januar 2004 går Claus Beck Nielsen alias Das Beckwerk med en ledsager kaldet «Rasmussen» ind i Irak, iklædt næsten tidløse jakkesæt og grimme slips, bærende på en sølvgrå metalkasse med påskriften «The Democracy Destination: Iraq». Das Beckwerk erklærer sig selv for Irakisk territorium. Dette blev dog allerede i en vis forstand kundgjort i Danmark 30. januar 2003 i forbindelse med opførslen af teaterstykket i Gladsaxe Teater nord for København der også erklæres som irakisk territorium. Med denne gestus gøres Das Beckwerk med ét slag til et nomadisk parlament. Som en parallelaktion til den amerikanske invasion ønsker Das Beckwerk at træde ind i den irakiske undtagelsestilstand, ind i opløsningen og dér få folket i tale, samle dem i større og mindre grupper, skabe den civile agora, indlede en ny samtale. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Default thumbnail
Forrige sak

Brutal omstilling for trykkmediene

Default thumbnail
Neste sak

På The National Gallery

Andre saker om Kunst

Håpets plakater

Fra slutten av 1800-tallet fornyet radikale kunstnere tresnittet. Verkene deres fordømte den sosiale volden og viste

Innsiden ut, utsiden inn

Rachel Whiteread begynte med å legge hverdagsgjenstander i støpeformene og lage skulpturer av det «negative rommet»

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.