Blyalder – Anselm Kiefers sørgespil

I 1981 købte den tyske kunstner Anselm Kiefer blytaget fra domkirken i Køln. Det blev anvendt i en række centrale værker op gennem 80'erne og 90'erne. For Kiefer er bly en ækvivalent for menneskeheden, en uren og tvetydig matrix der opererer på en lavere akse i det kosmiske univers, men som er i stand til at opnå en højere tilstand.

I 1981 købte den tyske kunstner Anselm Kiefer blytaget fra domkirken i Køln. Det blev anvendt i en række centrale værker op gennem 80'erne og 90'erne. For Kiefer er bly en ækvivalent for menneskeheden, en uren og tvetydig matrix der opererer på en lavere akse i det kosmiske univers, men som er i stand til at opnå en højere tilstand.

For næsten femten år siden modtog jeg et maleri af en dansk maler ved navn John Norman. Maleriet hedder Fuglen Fønix og ligner et vulkansk lavaudbrud med et ikon i midten. Det hænger stadig i vores stue. Jeg skrev den gang en mindre tekst til galleriet der udstillede værket sammen med en række andre i samme serie. Jeg havde i samme periode været i Berlin og set en udstilling om maleriets metafysik og det var her jeg foran en grå bunke af bly (jeg husker ikke motivet!) havde mit første møde med Anselm Kiefer.

Det var et udtryk der kom fra en anden verden, for nu at sige det med en kiefersk patos. Det er denne allegoriske blyalder som jeg her vil forsøge at sætte ord på. Anledningen er Sophie Fiennes film Over your cities grass will grow fra 2010 (blev vist på dokumentarfestivalen CPH:DOX i november) og årets store udstilling på Louisiana Museum for moderne kunst nord for København (udstillingen varer frem til 9. januar). I både filmen og udstillingen inviteres man som beskuer ind i et grænseløst rum der på én gang udvider kunstens domæne, en matrix formet af historien, mytologien, religionen og kunsten. (…)

Default thumbnail
Forrige sak

Permanent økonomisk unntakstilstand

Default thumbnail
Neste sak

Hvordan bekjempe rompirater

Andre saker om Kunst

Håpets plakater

Fra slutten av 1800-tallet fornyet radikale kunstnere tresnittet. Verkene deres fordømte den sosiale volden og viste

Innsiden ut, utsiden inn

Rachel Whiteread begynte med å legge hverdagsgjenstander i støpeformene og lage skulpturer av det «negative rommet»

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.