Et fremtidsminne

Megabyen Seoul er et radikalt billede på et globalt fænomen: Det urbane rum som genstand for en kapitalistisk ekspansion og mobilitet, der dømmer den eksisterende infrastruktur som konstant forældet. I Seoul er hver dag et nyt ground zero.

Mennesket skabte byen i et forsøg på at forme verden efter sit hjertes ønsker. Men byen blev herefter også den verden, mennesket er dømt til at leve i. Sådan skrev bysociologen Robert Park i 1967. Siden er de urbane områder smeltet som varm karamel ud over landkortene, og i dag bor over halvdelen af verdens befolkning i byer. Seoul-distriktet er med sine 25 millioner indbyggere ikke blot et af verdens største byområder, men også et radikalt udtryk for «nybyggeriets overflod» som et grundtræk ved kapitalismen: Byen som genstand for kapitalens «hvileløse søgen efter et hurtigt fix».

Seoul blev lagt i ruiner under Koreakrigen i 1950-53, og siden har alt været et potentielt ground zero. Eller som kunstprofessor ved Hanyang University, tammy ko Robinson, udtrykker det: «Ældre beboelsesområder i Seoul udvikles efter en tabula rasa formula.» (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Revolusjon med eller uten Twitter

Neste sak

Frigjørende trygdeavgift

Mer Sør-Korea

Guds koreanske krigere

Protestantismen er blitt Sør-Koreas største trossamfunn. Med teologisk og politisk inspirasjon fra USA er de fast

Sørkoreansk paradoks

I kjølvannet av Koreakrigen frigjorde Sør-Koreas filmindustri seg fra Hollywood-kriteriene og beredte grunnen for en særegen

0 kr 0