Sør-Korea

Et fremtidsminne

Megabyen Seoul er et radikalt billede på et globalt fænomen: Det urbane rum som genstand for en kapitalistisk ekspansion og mobilitet, der dømmer den eksisterende infrastruktur som konstant forældet. I Seoul er hver dag et nyt ground zero.

Posted on

Mennesket skabte byen i et forsøg på at forme verden efter sit hjertes ønsker. Men byen blev herefter også den verden, mennesket er dømt til at leve i. Sådan skrev bysociologen Robert Park i 1967.[ref]«The City as a Social Laboratory» i On Social Control and Collective Behavior. Selected Papers, The Heritage of Sociology, 1967.[/ref] Siden er de urbane områder smeltet som varm karamel ud over landkortene, og i dag bor over halvdelen af verdens befolkning i byer. Seoul-distriktet er med sine 25 millioner indbyggere ikke blot et af verdens største byområder, men også et radikalt udtryk for «nybyggeriets overflod» som et grundtræk ved kapitalismen: Byen som genstand for kapitalens «hvileløse søgen efter et hurtigt fix».[ref]Merjin Oudenampsen & Miguel Robles-Durán, «(Im)Mobility. Exploring the Limits of Hypermobility», Open – Cahier on Art and The Public Domain no. 21, NAI Publishers, 2011, s. 94.[/ref]

Seoul blev lagt i ruiner under Koreakrigen i 1950-53, og siden har alt været et potentielt ground zero. Eller som kunstprofessor ved Hanyang University, tammy ko Robinson, udtrykker det: «Ældre beboelsesområder i Seoul udvikles efter en tabula rasa formula.» (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler. Allerede abonnent? Logg inn.
Digitalt abonnent
Fra 49Kr.
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver
Årsabonnement
649Kr.
Avis på døren hver måned
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver
Kvartalsabonnement
159Kr.
Avis på døren hver måned
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver