Et fremtidsminne

Megabyen Seoul er et radikalt billede på et globalt fænomen: Det urbane rum som genstand for en kapitalistisk ekspansion og mobilitet, der dømmer den eksisterende infrastruktur som konstant forældet. I Seoul er hver dag et nyt ground zero.

Mennesket skabte byen i et forsøg på at forme verden efter sit hjertes ønsker. Men byen blev herefter også den verden, mennesket er dømt til at leve i. Sådan skrev bysociologen Robert Park i 1967. Siden er de urbane områder smeltet som varm karamel ud over landkortene, og i dag bor over halvdelen af verdens befolkning i byer. Seoul-distriktet er med sine 25 millioner indbyggere ikke blot et af verdens største byområder, men også et radikalt udtryk for «nybyggeriets overflod» som et grundtræk ved kapitalismen: Byen som genstand for kapitalens «hvileløse søgen efter et hurtigt fix».

Seoul blev lagt i ruiner under Koreakrigen i 1950-53, og siden har alt været et potentielt ground zero. Eller som kunstprofessor ved Hanyang University, tammy ko Robinson, udtrykker det: «Ældre beboelsesområder i Seoul udvikles efter en tabula rasa formula.» (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Default thumbnail
Forrige sak

Revolusjon med eller uten Twitter

Default thumbnail
Neste sak

Frigjørende trygdeavgift

Andre saker om Sør-Korea

Sørkoreansk paradoks

I kjølvannet av Koreakrigen frigjorde Sør-Koreas filmindustri seg fra Hollywood-kriteriene og beredte grunnen for en særegen

Bruk og kast i Seoul

For tre år siden igangsatte den sørkoreanske regjeringen en aktiv jakt på innvandrere uten oppholdstillatelse. Innvandrerne

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.