Kunsten, arbejdet og dovenskaben

Et spøgelse går gennem verden, arbejdets spøgelse. Det findes overalt, og alligevel er det som om arbejdet er ved at forsvinde. Dette spøgelse har besat den menneskelige tilværelse i et omfang, der ifølge kunstteoretiker Bojana Kunst har bragt både kunsten og politikken i en hidtil uset krise.

Kunst er menneskets evne til at tænke i den grad den tilbyder rum for forståelse, et billede af livet, som ikke er forbundet med nytte og midler, men også er en værdi i sig selv. I dag lever vi i en tid hvor kreativitet og behovet for uophørlig aktivitet styrer både markedet og politikken. Med det resultat at kreativiteten ikke længere er frisættende. Kunsten smelter i dag sammen med det ustoppelige krav om at skulle være produktiv. Kunstneren er blevet producent, i betydning en selvleder der kun overlever ved konstant at skulle gøre sig selv synlig.

«Kunstneren er, strengt taget, den eneste 'arbejder' tilbage
i det arbejdende samfund.»
Hannah Arendt (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Lynsjing i den hellige kus navn

Neste sak

Irans kvinner gir seg ikke

Mer Kunst

Den kloge narrer den teatralske

Frida Kahlo og Maverick Modigliani er to vidt forskellige bud på et kunstnerportræt. Den ene konventionel og klog, den anden visuelt ambitiøs, men også rigeligt teatralsk og insisterende.

Håpets plakater

Fra slutten av 1800-tallet fornyet radikale kunstnere tresnittet. Verkene deres fordømte den sosiale volden og viste omveltningene i samtiden og nazismens framvekst.

Revolusjonen ifølge Chagall

Kunstrevolusjonen etter 1917 blir oftere forbundet med Kasimir Malevitsj enn Marc Chagall. Chagall bidro imidlertid også med en kunstskole hvor avantgarden møtte folket.

Hvem eier rettighetene til historisk lidelse?

Et maleri av Emmett Till, en svart tenåring fra Chicago som ble drept i 1955, har fått rasismebeskyldninger til å hagle på begge sider av Atlanteren. Striden dreier seg imidlertid ikke om rasistisk kunst, men om hvem som skal få profittere på antirasismen.

Innsiden ut, utsiden inn

Rachel Whiteread begynte med å legge hverdagsgjenstander i støpeformene og lage skulpturer av det «negative rommet» inni eller rundt dem. Siden har hun lagd monumentale avstøpninger av tomrommene i hele hus. I disse dager vises en retrospektiv utstilling av verkene hennes på Tate Britain.

0 kr 0