Sensibilitet for det usynlige

Kan litteraturen ændre vores liv? For Stephen Mitchelmore er litteraturen et særligt rum og en modvægt til dyrkelsen af vor tids virkelighedshunger. Måske findes virkeligheden kun som en spænding mellem intimitet og distance.

Som en modvægt til det han så som en stigende kommercialisering af litteraturen, indledte den engelske skribent Stephen Mitchelmore en litteraturblog i 1994 og blev med årene blogger for Spike Magazine. Siden da har han skabt en misundelsesværdig tilgang til litteraturen. I sine essaylignende skriverier forholder han sig til litteratur og bøger på en perspektiverende, udforskende og undrende måde. Et rastløst og generøst temperament kendetegner Mitchelmores tekster. Uden at binde sig til en bestemt genre indleder han ofte sine bogomtaler med scener fra egen livshistorie. Citater, kommentarer og fortællende passager smelter sammen til en mosaik hvor forskellige stemmer konfronteres med hinanden. Man mærker en tilstedeværelse og en nysgerrighed, der ikke først og fremmest er styret af at skulle fælde en dom. Han gør litteraturen til et levende mellemværende som alle kan lære meget af.

Titlen på hans første bog, This Space of Writing, henviser til dette ikke-sted hvor litteraturen igen føles mulig. Her har han valgt ud 44 tekster, hvor han diskuterer ulige romaner fra Richard Ford og Tao Lin til Karl Ove Knausgård, samt hulemaleriernes betydning for moderne forfattere og tidens virkelighedshunger i de nye medier. Hele tiden med et særligt øje til det mærkelige væsen der er litteraturens rum. (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Fremmede i et fremmed land

Neste sak

Veldedig boligbygging

Mer Litteratur

Fra Don Quijote til Sancho Panza

Få amerikanske presidenter har vekket så mye entusiasme, men i hans memoarer framstår Barack Obamas tid i Det hvite hus mest som en anledning som ikke ble grepet.

Den mytologiske maskine

Mytens tvetydige rolle og indflydelse på kultur og samfund er tema for Furio Jesis hovedværk Germania segreta (1967). Den italienske forfatter så myten som både grusom og farlig, men også et poetisk og politisk erfaringsrum.

En form for indsigt

Den amerikanske digter Louise Glück modtog i fjor nobelprisen i litteratur for en poesi der gennem mytiske temaer og livets cyklus udforsker grundlæggende spørgsmål om tiden, selvet og lykken.

«Elevene må deles inn i små øyer»

Etter over tretti år som lærer, har forfatteren Nathalie Quintane skrevet om det franske skolevesenet i boka Un hamster à l’école, «En hamster på skolen», som vi her trykker et utdrag fra.

Å gape over lerretet

I Å skrive er å be om for mye får leseren følge Gunnar Wærness på veien mellom den visuelle boksiden og den lydlige poesien, og i konstant kamp med det lyriske jeget.

0 kr 0