Litteratur Cortázar

Metafysiske floder

Argentinske Julio Cortázar var en af de store repræsentanter for Sydamerikas såkaldte fantastiske litteratur. Hans store hovedværk Hinkeleg er netop udkommet på dansk, men kaster den postmoderne metaroman længere interessante indsigter af sig?

Posted on

Mens den forulykkede motorcykellist ligger på ryggen på hospitalsstuen med armen i gips, forsøger han at genkalde sig ulykkesøjeblikket. Men hvad han oplever er et hul, et tomrum, det ikke lykkes ham at udfylde. I en døs falder han ned i hullet hvor han ser sig selv jaget af gamle aztekere. Billeder fra jagten i junglen og den vage kontur af hospitalsstuen og det blafrende gardin krydser hinanden. Da han tages til fange og løftes op fra jorden til det ventende offerbål og åbner øjnene, ser han lægen stå med en kniv i hånden. To verdener kolliderer og én bevidsthed springer over i en anden. Åbenbaring og selvforglemmelse indgår i en overraskende og gådefuld konsellation. Et indbrud i det genkendelige der brækker verden op. Eksemplet er taget fra Cortázars novelle «Om natten med ansigtet op»,[ref] Findes i samlingen Parkernes kontinuitet og andre noveller, overs. Per Bundgaard, Basilisk, 2014. [/ref] der i koncentreret form udfolder et af den argentinske forfatters ynglingstemaer, nemlig kollideringen af verdener.

For nogle år siden blev jeg ven med en argentiner som var far til en af min søns legekammerater. En dag fortalte han mig at meget få danskere havde hørt om Cortázar, men at hovedværket Hinkeleg (Rayuela, 1963) var som en bibel for ham og hans venner i Buenos Aires: «Det er vores Ulysses.» Jeg fortalte ham at jeg havde læst de få historier der var oversat. Han fik julelys i øjnene og løb op på loftet og hentede en gammel slidt plakat med flere forskellige fotos af Cortázar og hans berømte sorte kat. «Den skal du få,» sagde han, og jeg havde faktisk plakaten hængende i mit køkken i flere år. Men jeg har ikke læst Cortázar på meget længe, indtil Hinkeleg nu endelig med et halvt århundredes forsinkelse er blevet oversat til dansk.[ref] Oversat til norsk af Christian Rugstad i 1999 under tittelen Paradis (Solum).[/ref] Jeg ventede gerne. For jeg kendte jo til Pablo Nerudas uforglemmelige ord: «Enhver der ikke læser Cortázar er fortabt. Ikke at læse ham er en alvorlig, usynlig sygdom, som med tiden kan få frygtelige følger. Det er ligesom en mand, der aldrig har smagt ferskner. Han bliver stille og roligt mere og mere trist og vil lidt efter lidt tabe håret.» Jeg fik bogen i tide, lige før jeg begyndte at tabe håret og har nu læst den. Spørgsmålet er om det har været ventetiden værd. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler. Allerede abonnent? Logg inn.
Digitalt abonnent
Fra 49Kr.
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver
Årsabonnement
649Kr.
Avis på døren hver måned
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver
Kvartalsabonnement
159Kr.
Avis på døren hver måned
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver