The Agnew Clinic av Thomas Eakins, 1889. En kvinne blir operert i bedøvet tilstand foran medisinstudentene i et anatomisk teater. Anestesien ble oppfunnet førti år tidligere.

Det bedøvede samfund

I Narcocapitalism analyserer professor i retsfilosofi Laurent de Sutter samtidens politik som en anæstesi af den sociale krop. Anæstesiens historie er ifølge de Sutter uløseligt knyttet til historien om den moderne styring af massen og dermed det politiske projekt overhovedet.

De Sutter er en af de efter hånden mange forfattere for hvem tidens totale markedsgørelse er i færd med at ændre os som mennesker og afvikle den politiske kultur og det politisk engagement som vi kender det fra det 20. århundrede. Fremfor et demokratisk engagement har vi fået en bedøvende individuel rettighedskrævende kultur. Arbejde og øget produktion bliver svaret på alle samfundsproblemer. Ifølge de Sutter er denne stigende apati et resultat af en individualiseret psykopolitisk styring af vores følelsesliv, hvis eneste opgave er at sikre arbejdsoptimering, præstation og vækst.

Anæstesien (fra græsk, «ingen følelse») gør hele eller dele af kroppen ufølsom overfor smerte eller andre sansepåvirkninger. Både som medicinsk behandlingsmetode og som metafor for ufølsomhed, danner anæstesien den røde tråd for de Sutters historie i Narcocapitalism. Bogen tager for sig det moderne kapitalistiske samfunds stigende behov for hyperproduktive individer, hvor alt hvad der blokerer den fortsatte præstation og produktion anses som en hindring for vækst. Hovedpersonen i denne historie er den dynamiske komponent i følelseslivet vi forbinder med sindsbevægelse, opstemthed, uro. (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Religionskrig

Neste sak

Heksejakt på lærere

Mer Litteratur

Fra Don Quijote til Sancho Panza

Få amerikanske presidenter har vekket så mye entusiasme, men i hans memoarer framstår Barack Obamas tid i Det hvite hus mest som en anledning som ikke ble grepet.

Den mytologiske maskine

Mytens tvetydige rolle og indflydelse på kultur og samfund er tema for Furio Jesis hovedværk Germania segreta (1967). Den italienske forfatter så myten som både grusom og farlig, men også et poetisk og politisk erfaringsrum.

En form for indsigt

Den amerikanske digter Louise Glück modtog i fjor nobelprisen i litteratur for en poesi der gennem mytiske temaer og livets cyklus udforsker grundlæggende spørgsmål om tiden, selvet og lykken.

«Elevene må deles inn i små øyer»

Etter over tretti år som lærer, har forfatteren Nathalie Quintane skrevet om det franske skolevesenet i boka Un hamster à l’école, «En hamster på skolen», som vi her trykker et utdrag fra.

Å gape over lerretet

I Å skrive er å be om for mye får leseren følge Gunnar Wærness på veien mellom den visuelle boksiden og den lydlige poesien, og i konstant kamp med det lyriske jeget.

0 kr 0