Gaston Bachelard i 1965. Foto: Gaston Bachelard (1884–1962). Foto: Det nederlandske nasjonalarkivet / CC3.
/

Den dybsindige drømmer

Sent i sit liv skriver den franske filosof Gaston Bachelard en række bøger om drømmelivets poetik, om menneskets forankring i det poetiske billede. Det kulminerer med hans skrift om rummet og sjælens bolig, den intimitet der samler væren omkring sig: Rummets poetik.

På en plads i en lille græsk bjergby, en plads omringet af små huse og haver med døre ud til pladsen, sidder jeg og dagdrømmer. Sådan begynder det. Hvilket liv findes der mon bag døren, spørger jeg mig selv, lige dér på den anden side. Inden jeg har set mig om, begynder jeg at skrive. En skrift der bringer uventede billeder frem, alt imens mit eget rum åbner sig. «Hvor mange dagdrømme man burde analysere under denne enkle overskrift: Døren! Døren er et helt kosmos på klem», skriver den franske filosof Gaston Bachelard (1884–1962) i Rummets poetik fra 1957, der nu udkommer på dansk.

Dagdrømmene tilskynder os til at oprette en anden vilje i de små rum. «For meget plads kvæler os meget mere end for lidt.» Når intimitetens rum bliver samstemmig med det store rum udenfor, sker det i kraft af deres umådelighed. Det er de endelige former, der skærper vores fornemmelse for det som er udenfor, for det ubegrænsede rum, naturens bevægelser og kosmos. I sidste ende, lader disse former os føle og forstå, at det umådelige er i os selv, at også huset såvel som barndommen er et kosmos. De lader os blive intime med dette udenfor, intime med det som er forskelligt fra os selv, haven, planten og grotten, og dyr, ørkener og det dybe blå hav. Som Bachelard skriver, har «naturen en enkel måde at forbavse os på: ved at forstørre.» Vores opgave er at komme derhen, til denne forstørrelse.
(…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

0 kr 0