Åbningsbillederne i Odd Fish er signifikante. Vi ser en lille havn i den islandske bygd Ísafjörður. Fiskerne hiver nattens fangst i land, mens de får sig en underspillet snak om livet. Det store i det små. Ind i billedet kommer så en markant skikkelse sejlende i form af et cruiseskib. Det globale i det lokale. Således er filmens tematik slået an fra første færd.
Centralt i beretningen står Hjalti. Han er en midaldrende mand, der slår sine folder i Ísafjörður. Dels driver han bygdens søfartsmuseum, og dels er han chef for den lille restaurant i det røde hus. Her kommer cruisepassagerer kort forbi, så de kan smage de friskfangede fisk og dermed få sig et strejf af det lokale. Det er en hæderlig forretning uden på nogen måde at gøre Hjalti til en velhavende mand. Filmen åbner på restaurantens sidste dag, før sommersæsonen slutter og spisestedet lukker ned. Der er en snigende snert af vemod over dagen – et vemod der faktisk er et gennemgående aspekt i filmen. (…)
Denne saken er forbeholdt våre abonnenter. Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
