Radikal subjektivisme

Nobelprisvinderen i litteratur 2004, østrigeren Elfriede Jelinek, skriver prosa, der går ret imod Østrigs selvforherligelse. Jelinek bruger selv betegnelsen «pornografi» om sit forfatterskab, men måske er det rettere obskøne værker, der råber såvel «hold kæft» som «gør hvad de vil».

«Bambi darf nicht Mutzenbacher geschrieben haben» (Bambi må ikke have skrevet Mutzenbacher). Så prægnant sammenfattede en antikvarboghandler i Wien ophavsdebatten omkring den nok mest læste østrigske roman, og da tænker vi ikke på Musils Manden uden Egenskaber eller nogen anden af den litterære himmels fiksstjerner, men på den pornografiske roman Josephine Mutzenbacher (1906). Baggrunden for citatet er den offentlige hemmelighed, at det er Felix Salten som er den ansvarlige – samme Felix Salten, som 1923 blev verdensberømt for børnebogen Bambi.

Det var Karl Kraus, som først udtalte den forbudte sats, at Mutzenbacher stammede fra samme kilde som Bambi og derved – hvis jeg må trække en stor veksel på Karl Kraus’ kulturkritik – blotlagde hele kompleksiteten i overgangen fra det Kunst und Kultur dobbeltmonarki (Musils «Kakanien») til den 1. og 2. østrigske republik («die Republik die keiner wollte»). Denne kompleksitet, dette «darf nicht…», lever stadigvæk i bedste velgående. Også i den ravage som har fulgt Elfriede Jelinek under hele hendes forfatterskab. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Default thumbnail
Forrige sak

Å konsumere verden gjennom bilder

Default thumbnail
Neste sak

Liberalernes Waterloo

Andre saker om Litteratur

Gud i en kakerlak

Den brasiliansk-jødiske forfatter Clarice Lispector var en stemme så anderledes at ingen kunne placere hende. Hendes

Den hellige klovn

I både skrift og billede søgte den franske digter og maler Henri Michaux en idé om

Hinsides reparasjon

Hva ville skjedd hvis Alan Turing ikke begikk selvmord, Storbritannia tapte Falklandskrigen og roboter kunne forelske

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.