Interventionskunst!

Situationistisk Internationale, Artist Placement Group og Art Workers? Coalition er tre eksempler fra 60?erne og 70?erne på projekter, som på forskellige måder søgte at forene kunstnerisk praksis med politisk refleksion. Men det var svært for kunstnere i 60?erne at bevæge sig fra repræsentationen af politiske emner til en direkte intervention i politiske debatter og konflikter. For situationisterne var kunsten med dens mytologisering af det individuelle en integreret bestanddel af 60?ernes fremmedgørende konsumsamfund. Art Workers? Coalition spillede en vigtig rolle som platform for skabelsen af en øget kritisk bevidsthed om det institutionelle apparat. Og Artist Placement Group mente kunstneren skulle forlade atelieret og fralægge sig sin traditionelle rolle som et isoleret geni og samarbejde med arbejdere, teknikere og ledere på fabrikker og ansatte på institutioner.

I den aktuelle situation står vi på den ene side står midt i et accelereret forsøg på at dirigere globaliseringsbevægelserne, og oplever på den anden side hvor svært det er at kombinere kunstnerisk eksperiment med politisk kommentar. Det kan være relevant at se tilbage på tidligere tiders forsøg på at benytte kunst som redskab til tematisering af sociale uligheder og som instrument til polemisering i den offentlige debat. Ved at vende blikket mod, hvad der traditionelt bliver karakteriseret som en af den engagerede kunsts «storhedstider», nemlig 60’erne, vil vi opdage, at de besværligheder, vi aktuelt har med at krydsbestøve kunstnerisk eksperiment og politisk kommentar, eller kunstnerisk at bearbejde politiske temaer, også var gældende i denne tidligere periode. (U)muligheden af at skabe kritisk kunst er konstitutiv.

Det følgende er en præsentation og diskussion af forskellige kunstneriske projekter – Situationistisk Internationale, Artist Placement Group og Art Workers’ Coalition – der i 60’erne forsøgte at intervenere i politiske problemstillinger og forsøgte at kritisere kunstinstitutionelle og samfundsmæssige forhold. Disse grupper er blot tre eksempler ud af en stor mængde mulige eksempler fra 60’erne og 70’erne på projekter, som på forskellige måder med stort besvær søgte at forene kunstnerisk praksis med politisk refleksion eller forsøgte at bevæge sig væk fra kunstens institutionelle strukturer mod en bredere kulturel eller politisk praksis. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Default thumbnail
Forrige sak

Samme bakgrunn, samme ideer?

Default thumbnail
Neste sak

London – Bagdad

Andre saker om Kunst

Håpets plakater

Fra slutten av 1800-tallet fornyet radikale kunstnere tresnittet. Verkene deres fordømte den sosiale volden og viste

Innsiden ut, utsiden inn

Rachel Whiteread begynte med å legge hverdagsgjenstander i støpeformene og lage skulpturer av det «negative rommet»

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.