«Æstetiseringen af politikken» er en af den tyske kritiker Walter Benjamins mest berømte formuleringer. Kan den give mening til dagens politiske udvikling?
I kølvandet af en økonomisk og politisk krise, har der været flere forsøg på at formulere visioner om en overtagelse af det kriseramte kapitalistiske samfunds institutioner med henblik på noget andet. Men det er et åbent spørgsmål, i hvor høj grad man overhovedet kan gøre brug af de eksisterende institutioner
Uansett om kapitalismen nærmer seg en endelig kollaps eller «bare» opplever en prosess med devalorisering og korrigering, er vi midt i en dyp krise som også vil få dramatisk innvirkning på kunstverdenen. Hvordan gjenstår å se, men vi har allerede et nokså godt førsteinntrykk med svenske Tensta Konsthalls samarbeid med auksjonshuset Bukowskis, eid av familien Lundin som også eier Lundin Petroleum, et oljeselskap anklagd for drap og nedbrenning av landsbyer i Sudan og Etiopia. Det samme oljeselskapet sponset også åpningsutstillingen på Astrup Fearnleys nye museum i Oslo.
Note om verdensborgerkrig, kosmopolitisme og venstrefløjens manglende aktualitet.
I kølvandet på den mikroelektroniske revolution er et stadigt større antal mennesker og deres arbejdskraft blevet overflødige og ude af stand til at få adgang til den værdi, der skabes. Er det virkeligt muligt ikke blot at gentage den avisdresserede opinion, når desinformationen råder og alt forsøges reduceret til «kamp mellem civilisationer»?
Situationistisk Internationale, Artist Placement Group og Art Workers? Coalition er tre eksempler fra 60?erne og 70?erne på projekter, som på forskellige måder søgte at forene kunstnerisk praksis med politisk refleksion. Men det var svært for kunstnere i 60?erne at bevæge sig fra repræsentationen af politiske emner til en direkte intervention i politiske debatter og konflikter. For situationisterne var kunsten med dens mytologisering af det individuelle en integreret bestanddel af 60?ernes fremmedgørende konsumsamfund. Art Workers? Coalition spillede en vigtig rolle som platform for skabelsen af en øget kritisk bevidsthed om det institutionelle apparat. Og Artist Placement Group mente kunstneren skulle forlade atelieret og fralægge sig sin traditionelle rolle som et isoleret geni og samarbejde med arbejdere, teknikere og ledere på fabrikker og ansatte på institutioner.