For en frigjøring av forbrukerklassen

Note om verdensborgerkrig, kosmopolitisme og venstrefløjens manglende aktualitet.

115 år efter at europæiske arbejdere begyndte at demonstrere årligt 1. maj for kortere arbejdstid, 16 år efter statskapitalismens sammenbrud og murens fald og 5 små år efter terrorangrebet 11. september kan det virke noget nær umuligt at bedrive systemkritik og formulere alternativer til den hegemoniske blanding af markedskapitalisme og parlamentarisk demokrati. Er det virkeligt muligt ikke blot at gentage den avisdresserede opinion, når desinformationen råder og alt forsøges reduceret til «kamp mellem civilisationer»? Hvad kan man fundere sin kritik på? Er der nogen referencer tilbage at trække på? Michael Hardt og Toni Negri gjorde et forsøg på at formulere et alternativ gjorde med bogen Imperiet, der er et udspil til en ny geopolitisk syntese.1 Imperiet var et forsøg på at åbne en ny horisont hinsides den liberal-demokratiske, indenfor hvilken venstrefløjen stiller sig tilfreds med at være «praktisk» på markedets vilkår, og ønsker at fortsætte sit liv som en forbedret kapitalisme. Hardt og Negri udfordrer denne tilstand, stiller spørgsmål til det gunstige ved kapitalismen og tegner omridset af et nyt genstridigt subjekt, som af sig selv skaber verden, og som er uafhængig af kapitalens dialektiske manøvrer. Dermed peger Hardt og Negri på et subversivt potentiale i den nuværende geopolitiske orden, der ellers indtil for ganske nyligt primært syntes karakteriseret af stadigt mere forfinede kontrolmekanismer og tiltro til kapitalens evne til selvreform.

Siden bogen udkom i 2000 har vi i forlængelse af 11. september og «krigen mod terror» imidlertid været vidner til et meget tilbundsgående forsøg på reaktionær restauration med USA og dele af Europa i spidsen. Den samtidige situation præges således mindre af en egalitaristisk verdensbevægelse (for slet ikke at tale om Hardt og Negris besungne multitude) end af reaktionens indædte kamp mod den politiske modernitets forsøg på at etablere en sekulær international retsorden og en kulturelt ligeværdig globalisering. Verdensborgerkrigen synes at stå for døren, konflikterne tager til i styrke og stadigt nye frontlinier åbnes. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Default thumbnail
Forrige sak

Ideologiske simulasjoner

Default thumbnail
Neste sak

Europa må igjen utvikle en utopi

Andre saker om Politisk filosofi

Sartres nei

I 1980 deltok mange tusen franskmenn i Jean-Paul Sartres gravferd. Med Sartres bortgang lukket en epoke

Tilbake til klassen

I over førti år har venstreintellektuelle tolket bort begreper som kapital, klasse og økonomiske forhold for

Marx og oss

I vår kriserammede verden åpner det seg stadig nye rom for radikal kapitalismekritikk. Dersom marxismen skal

En verden å vinne

Marx er stadig aktuell, i både økonomisk, humanistisk og tegnteoretisk tapning. Det viser Dag Østerbergs nye

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.