Krigen følger altid med hjem

I sin seneste film In the Valley of Elah sætter Paul Haggis fokus på hjemvendte soldater, der har gjort tjeneste sammen i Irak. Med gruppen som omdrejningspunkt og en forfærdelig episode som dramatisk nerve, tegner Haggis et billede af krigens traumer, der aldrig kan rystes af. Traumer som inficerer det amerikanske samfund i en sådan grad, at dysfunktionalitet og inhumanitet bliver mærketegn for USA snarere end demokrati og frihed.

april 2008

De værdier, man selv har kært, er de værdier, som er sværest at ryste af sig. Det gælder for individer og for konstruerede fællesskaber såsom en nation. Af samme grund har den tidligere militærløjtnant Hank Greenfield svært ved at fatte, at hans kære søn, Mike, der bærer mange af de samme patriotiske idealer som sin far, tragisk finder sit endeligt i et kaos af brutalitet og krigstraumer – og vel og mærke ikke under en kamp om indførsel af demokrati i Mellemøsten, men under et intetsigende håndgemæng blandt ligesindede, traumatiserede soldaterkammerater.

Hank er ellers ved godt mod, da har får besked om, at hans søn, der er udstationeret i Irak, har deserteret. Han sætter sig for at finde ham hjemme i USA, pakker hurtigt en kuffert og tager afsked med hustruen Joan i vished om, at Mike nok bare havde brug for lidt ro ovenpå strabadserne i Irak. Hank begynder langsomt at nærme sig svaret på sønnens forsvinden. Han besøger militærbasen, hvor sønnen hørte til og nogle af de barer og stripklubber, som soldaterkammeraterne frekventerede. Langsomt går det op for Hank, hvor langt ude Mike var i mismod og stoffer, men chokket over graden af brutalitet, der ligger til grund for mordet på hans søn og som bliver klart, da man finder Mikes forkullede og ituskårne lig i vejkanten nær militærbasen, ryster alligevel faren betydeligt.

(…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal