Sydamerikas kaotiske mediebilleder

Uanset form, indhold og rækkevidde har de alle en agenda: At vise usete, men relevante sider af samfundet, for at skabe et bredere perspektiv og til tider gi bud på problemer og løsninger i den tredje verden. Hvilken rolle spiller de alternative medierne i Sydamerikas politiserede mediebillede?

Venezuela i nord til Argentina i syd knitrer tusindvis af såkaldte kommunitær-radioer ude i lokalsamfundene. På internettet florerer diverse sites og informationsbureauer. I kiosker og på gader faldbydes løbesedler og blade. Sydamerikas mediebillede er mangfoldigt og for en vesterlænding kaotisk. Propaganda i gammedags forstand er et af nøgleordene. Og det at de største dagblade og tv-stationer til det mindste tidsskrift har noget på hjerte og ikke lægger skjul på det i formidlingen. Virvaret af skrevne, æterbårne og on-line medier giver en kvantitet, der fordrer en veludviklet kildekritisk sans. Til dels fordi de sydamerikanske medier i langt højere grad end i Vesten, og langt mere åbenlyst, varetager politiske, økonomiske og sociale interesser. Med mediernes større partiskhed i samfund med konstante værdi- og klassekampe trænger et spørgsmål sig på: Er informationen fra medierne, traditionelle som alternative, troværdig? Og er vestens journalistiske objektivitet (u)mulig i Sydamerika?

For hvad er et alternativt medie, og hvilken rolle spiller eller burde det spille i Sydamerika? Begreber som kontra-information og frihedsinformation bruges ofte i sydamerikanske mediekredse og afspejler en (medie)verden, hvor sandfærdig og objektiv information ikke er og aldrig har været en stabil og veldefineret størrelse. Ytringsfriheden er i de sydamerikanske samfund stadigt betinget af økonomiske og politiske faktorer iblandet mangel på transparens, gennemsigtighed. Det giver nogle grelle informationsmæssige sorte huller indenfor snart sagt alt herunder menneskerettigheder som juridiske, fysiske og verbale overgreb, religion, kvindekamp, korruption, vold. De store gråzoner af u-information eller fejlinformation er en del af den manglende gennemsigtighed i de sydamerikanske demokratier og går hånd i hånd med (behovet for) alternativ information. Alternative kommunikations- og debatformer. Alternative medier. For at vise alternative løsninger på rodfæstede strukturelle problemer.


ALTERNATIVE LØSNINGER og alternative måder at formulere og debattere disse er et must i Sydamerika, hvor de traditionelle medier bogstaveligt har en alternativ opfattelse af objektivitet og neutralitet. Hvilket leder hen til en omformulering af ovenstående spørgsmål: Er de traditionelle medier troværdige? Og hvad hvis de er det til tider, og til tider ikke?

«Hvad gør et alternativt medie alternativt?», spurgte forfatter, aktivist og medredaktør af Z Magazine Michael Albert i en artikel fra 2000 med samme navn. Albert mener, at alternative medier har, eller bør have, et par fællesnævnere: De må ikke, som hovedparten af traditionelle medier, være profit-orienterede, men skal udøve deres i kampen for en lokal, regional, national eller international medierevolution.

Til Le Monde Diplomatique definerer den spanske forfatter, journalist og medstifter af tidsskriftet Rebelión, Pascual Serrano, de alternative mediers primære opgave som at vinde medieterræn fra de traditionelt dominerende medier, for med tiden at sætte dagsordenen og dermed i princippet ikke mere være alternative, men toneangivende.

«På langt sigt må de alternative mediers mål være, at de som ukommercielle, demokratiske og deltagende medier dominerer informationsbilledet i de demokratiske samfund. Hvis de nuværende sociale revolutioner i Sydamerika søger at få folkebevægelserne til magten, skal den eksisterende kommunikationsmodel domineret af store økonomiske interesser nedbrydes,» siger Pascual Serrano.
Han er ekstern rådgiver for tv-stationen Telesur, der på intiativ af Venezuelas socialistiske regering og med støtte fra de mere eller mindre venstredrejede regeringer i Argentina, Bolivia, Cuba og Uruguay laver erklæret anti-imperalistisk journalistik som modvægt til Sydamerikas traditionelle presse og i særdeleshed amerikanske CNN. Gør det en statsstøttet tv-station som Telesur alternativ?

Efter utallige rejser og flere bøger om Sydamerika siger Pascual Serrano:

«Størrelsen er underordnet. Sydamerika og resten af verden har i disse år brug for de alternative medier til at nuancere og undsige overgreb for at bevæge samfundene hen mod mere åbenhed og oplysning. Sydamerikas alternative medier er gode til at engagere borgerne, men de bør forbedre kvaliteten. Det er ikke nok med et enkelt budskab på en løbeseddel».

Mangfoldigheden af alternative medier i Sydamerika byder, at udvalget i denne artikel ufravigeligt vil vise få udvalgte, men repræsentative.


I BRASILIEN ER det alternative mediebillede en stadigt foranderlig mosaik. Størstedelen af de traditionelle medier holder til i syd omkring metropolerne São Paulo, Rio de Janeiro, Belo Horizonte og Porto Alegre. Ude i provinsernes mediebillede er de alternative medier mere og mere synlige, fordi analfabetismen og overgrebene på de nederste samfundslag er ligefrem proportional og systematisk og kun undtagelsesvis kommer i de traditionelle mediers søgelys. I den nordlige havne- og millionby, Fortaleza, informerer nyhedsbureauet Adital, Agência de Informacão Frei Tito para América Latina, med vægt på kampen for menneskerettigheder. Frei Tito var en brasilianske aktivist likvideret i 1974 af de brasilianske myndigheder under militærregeringen. Med korrespondenter i flere lande er Adital ofte citeret af europæiske og nordamerikanske NGO´er. I 1999 indgik Frei Tito et samarbejde med tre italienske organisationer, hvilket resulterede i dagens nyhedsbureau med fokus på Latinamerika.

Adital-leder Ermanno Allegri taler om en etisk og social bevidst journalistik og om at stimulere til samme. Om at synliggøre de mange sociale aktører og deres velgørende aktiviteter der ifølge Adital i sig selv er demokratiserende for mediebilledet.
«I den globaliserede verden er udfordringen stor og byder os at udvikle vore aktiviteter for at sætte Latinamerika og Caribien meget mere i centrum. Det haster, fordi vores sociale problemer, der er grundlaget for vores nyheder, er blevet globale. Vi oplever, at de fleste lande på den nordlige halvkugle tænker, bedømmer og indgår forbindelser med Latinamerika med den samme forældede vision og opfattelse som for 20 år siden, da verden var todelt. De forstår ikke, at der er sket meget i vores verdensdel. Det forsøger vi at ændre via information, som traditionelle medier ikke giver. Ignorance er et kraftfuldt middel til at manipulere og dominere,» siger Ermanno Allegri og giver som eksempel WTO-topmødet i den mexicanske badeby, Cancún, i september 2003, hvis fejlslagne forhandlinger om en verdensaftale på handelsområdet ifølge Allegri blev gjort til de fattige syds skyld – af pressen i det rige nord.

«Men Cancún var bare det første skridt. Siden har syd flere gange sagt nej til den type frihandel, som nord tilbyder og reelt dikterer.»


I ECUADOR ER webstederne ALAI (Agencia Latinamericana de Información) og Altercom (www.altercom.org) udtryk for nyskabende fodfolks forsøg på et pressebureau og en kilde til alternativ information med en anden tilgang til at formidle. Altercom præsenterer sig selv som «et pressebureau grundlagt i 2000 for at udøve den alternative kommunikation, frihedskommunikation, som en rettighed og pligt». Altercom har stærke sympatier for Ecuadors indianske flertal, hvorfor e-pressebureauet behandler egne og fjerne begivenheder med fokus på imperialisme, kolonialisme, racisme, facisme, moderne politisk og økonomisk apartheid. Altercoms medarbejdere er ulønnede og en blanding af journalister, akademikere og menigborgere.

Menneskerettigheder og mangel på samme er et gennemgående træk i de alternative medier i Sydamerika. Opråb mod uretfærdigheder på lokalt som nationalt plan med perspektiverende tråde trukket til den internationale orden. Fri handel, frihandel eller defacto envejshandel fra nord mod syd er en anden fællesnævner.
I ALAI definerer koordinator Osvaldo León den som «en kommunikationsorganisation der (be)vogter en fuld implementering af menneskerettighederne herunder ligestilling og borgernes deltagelse i det offentlige generelt».

«Vi arbejder for en demokratisering af medierne som udgangspunkt for at nå en demokratisk og social retfærdighed. Vi foretrækker udtrykket anti-hegemont om ALAI for at udtrykke vor afstandtagen til monopoliseringen-akkumulleringen af medierne og den samtidige mindre diversitet og pluralisme [i mediebilledet],» siger Osvaldo León.

ALAI udgiver magasinet «América Latina en Movimiento» (Latinamerika i bevægelse) om kontinentets socialpolitiske dynamik i diverse græsrodsbevægelser og NGO´er. Antallet af medarbejdere og meddelere er fintmasket i Ecuador og nabolande og disse både informerer og sælger magasinet.


I ARGENTINA ER medier og web-sites som www.argenpres.info og www.agenciapulsar.org et par eksempler på en af Sydamerikas mest omfangsrige underskove af alternative medier. Argentinas høje alfabetiseringsniveau gør, at de alternative medier til tider kæmper mod hinanden, eller om samme modtagere.
Det såkaldte arbejds-kooperativ, Lavaca, tilbyder et månedsblad, seminarier og en uddannelses-institution. Ifølge vicepræsident, Sergio Ciancaglini, opfatter Lavaca sig ikke som et alternativt men som et socialt kommunikationsmedie.

«De argentinske alternative medier er ofte defineret ud fra deres tilhørsforhold til politiske strukturer. Vor organisation og vore mål gør os anderledes. Vi er skabt i kriseåret 2001 for at forstærke de værktøjer, der forbinder og styrker borgernes og de sociale organisationers evne til større autonomi. Ved autonomi forstår vi en fri strøm af nye tanke- og handleformer. Vi mener at have fundet et læsersegment, som de store argentinske medier ikke troede fandtes. Vi tror også, at vi vores agenda smitter af på de traditionelle mediers,» siger Sergio Ciancaglini.

Ovennævnte www.agenciapulsar.org er et typisk eksempel på de alternatives mediers fødekæde over hele Sydamerika. Mange af Agenciapulsar´s nyheder, alt fra lokalvalg til G8-topmøder, udgives også i radioklip, som Sydamerikas tusindvis af såkaldte kommunitærradioer downloader og sender. Verdensorganisationen for kommunitærradioer, AMARC, er til stede i 121 lande. Den latinamerikanske afdeling udgør omkring 400 af AMARC´s samlede 2 000 kommunitærradioer, hvis mission ifølge Latinamerika-koordinator, Ernesto Lamas, er at promovere en demokratisering af kommunikationen for at favorisere ytringsfriheden og bidrage til en ligelig og bæredygtig udvikling.

«Med andre ord demokratisere ordet for at demokratisere samfundet. I disse globale tider med en stadig akkumulering af medierne er kommunitærradioerne et alternativ, der som visse tidsskrifter og tv-kanaler samtidig er civilsamfundets håb om at komme til orde. Og forbilleder som medier der følger civilsamfundets udvikling og forandringer. Latinamerikas demokratiske processer har ikke en lang og heller ikke stabil historie, hvorfor ytringsfriheden stadig er en vigtig del i demokratiernes modning. Kommunitærradioerne var en vigtig del af mediebilledet ved gendførelsen af demokrati i Sydamerika i 1980erne, og i dag er de uanset indiansk, uddannelses- eller folkeligt fortegn med til at vise andre sider af samfundet, dets pluralisme og ikke kun det hvide mindretals. Og dermed med til at konstruere identiteter. Radioerne taler de lokale sprog og sætter borgernes dagsorden,» siger Ernesto Lamas.

AMARC fokuserer i Sydamerika meget på kvindernes fundamentale rolle for at etablere nye kommunikationsmåder via kommunitærradioerne. Kvinderne opfordres til at engagere sig i beslutningsprocessen blandt andet i AMARC-programmet «Formación». Internt i AMARC er der en fødekæde fra internationalt til nationalt til regionalt og lokalt niveau. På alle niveauer arbejder frivillige i diverse lobbyer, der undsiger overgreb og flere gange årligt tager sager om ytringsfrihed op over for blandt andet den interamerikanske kommission for menneskerettigheder. En anden lobby forsøger at styrke de nationale lovgivninger om retten og adgangen til sandfærdig information.


DEN VERDENSOMSPÆNDENDE nyhedstjeneste IPS news har vist alle sider af Latinamerika siden Rio klimamødet i 1992. I dag er den latinamerikanske afdeling et af de mest seriøse men samtidig mest strukturerede bud på alternativ information. Men om det gør IPS news til et alternativt medie, størrelsen og midlerne taget i betragtning, er ikke sikkert.

Ermanno Allegri fra brasilianske Adital siger:

«Modningen i Sydamerikas sociale bevægelser og strukturer har brug for at blive kommunikeret ud til sydamerikanerne og resten af verden. Et kvalitetsløft i informationen for at renovere de internationale forbindelser og gøre disse forbindelser nord-syd og syd-syd mere respektfulde og ligeværdige. Adital vil presse de sydamerikanske magthavere endnu mere til at støtte «gode ideer og bedre medie-metoder». Men gør det hurtigt for medicinen kommer måske, når de sygdomsramte [medierne] er døde.»

© norske LMD.


Fotnoter:
1 www.rebelion.org

2 www.telesurtv.net

3 www.adital.org.br

4 Henholdsvis www.alainet.org og www.altercom.org.

5 www.lavaca.org

6 www.amarc.org

7 www.ipsnews.net

(…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Uro i Cape Towns slumbyer

Neste sak

Kulminasjonen av den nye ideologien

Mer Latin-Amerika

Mexicos plagsomme nabo

I flere tiår har Mexicos storebror tatt seg store friheter i nabolandet i sør. Nå gjør president López Obrador det stadig vanskeligere for USA å blande seg inn i Mexicos indre anliggender.

Offensivt regionalt diplomati

Etter at López Obrador kom til makten har Mexico søkt å frigjøre diplomatiet sitt fra USA, og styrke de latinamerikanske landene.

Chiles konstitusjonelle problemer

Etter store demonstrasjoner har den chilenske høyreregjeringen gått med på å endre grunnloven fra diktaturets tid. Men det som framstår som en seier for protestbevegelsen, kan vise seg å bli en triumf for høyresiden.

Ikaros i Latin-Amerika

Mange latinamerikanere vil i år velge ny president eller nytt parlament. Men etter store demokratiske framskritt på 2000-tallet, opplever mange land i Latin-Amerika en ny urolig tid med autoritære tilbakeslag.

0 kr 0