Den blanke stemme

Og den statistiske tvivl.

Afgivelsen af en blank stemme betyder i al almindelighed, at den blankt stemmende ikke kan tilslutte sig nogen eksisterende institution inden for det politiske område, som omfatter regeringer og partier. Den blanke stemme udelukker ingenlunde, at den blankt stemmende ikke har en politisk overbevisning. På engelsk hedder fænomenet da også None of the above, «Ingen af ovenstående» (NOTA), som ved enkelte lejligheder er blevet forsøgt integreret i det valgpolitiske slutregnskab som en slags selvudelukkelsesstandpunkt, der skulle tages i betragtning. NOTA er dog mere forblevet et forsøg på at vise statslig velvilje og statistisk nysgerrighed over for en bestemt uvilje end noget andet.

På samme måde som den blanke stemme ikke er nogen stemme for, er den altså heller ikke en stemme imod. Selvom den ofte udspringer af en holdning, der er beslægtet med systemkritik. Men selv systemkritikere behøver ikke at nære afsky for det system, de ikke vil støtte eller tilslutte sig. Mindre følelser kan gøre det. Det er således måske «bedre» at afholde sig fra at stemme, såfremt den person, der overvejer at afgive sin stemme, er i tvivl om det nationale demokratis evne til at reformere sig selv, eller måske er i tvivl om den etiske holdbarhed i det sindelag, det pågældende demokrati har været med til at udvikle. Det er jo et sindelag, der kræver, at den stemmende på en eller anden måde må være nogenlunde overbevist om, at parlamentarisme, folkestyre, nation, kongedømme, folkekirke, landegrænser, kronekurs og statsborgerskab hænger så meget sammen, at der kan tages parti for et partis fortolkning af sammenhængen mellem disse størrelser, det vil sige at et «partisk» standpunkt giver mening og kan «haves». Man kan med andre ord dårligt sætte et kryds på en sådan stemmeseddel uden at blive part i sagen. (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Trøbbel i paradis

Neste sak

Forsigtig tøven og en fortsat prøven

Mer Kommentar

Etter pandemien

Åpenbart må fossil energi skrotes for å unngå en løpsk global oppvarming, men miljøkrisen krever noe annet enn bare en grønn New Deal.

Fra bedøvende konsensus til lukrativ dissens

Den gylne middelvei selger ikke lenger. Tidligere levde den moderate pressen av annonseinntekter og forsøkte å nå ut så bredt som mulig. Nå må mediene kapre et mer engasjert og kravstort publikum.

Avtalen i Samara

Koronaepidemien tvinger brutalt på oss erkjennelsen av at den klassiske definisjonen av samfunnet – som menneskene seg imellom – ikke lenger gir mening.

Filmisk dagbog fra en tid med virus

Film, tv-serier og andre værker fra fiktionens verden kommer os konstant i møde i denne tid. De lægger sig som et ekstra lag over en virkelighed, der pludselig synes skræmmende fiktionaliseret.

La hundre WikiLeaks blomstre

Julian Assange har ikke spionert på folket for de som sitter med makten, han har spionert på de med makten for folket. Det er grunnen til at bare vi, folket, kan hjelpe ham nå.

0 kr 0