Default thumbnail

Kunstens politiske problem

Betragtninger over det åbne og det farefulde. Så vel revolutionen som kunsten står uden for det «frie marked». De kan begge tilpasses og blive statsbærende eller kommercielle. Det er situationen i dagens kunst, så vel som i Ægypten, Tunesien og Syrien, der revolutionen ikke har gået over til at blive revolutionær politik, tværtimod, politikken er i kontrarevolutionens hænder.

Default thumbnail

Fædrelandskærlighed og næstehad

Det religiøse i den antimuslimske racisme er ligesom i antisemitismens tilfælde blot udenværker. Det er biopolitik, det drejer sig om, at få magt over den andens liv og legeme. Så det kan styres og gøres føjeligt, udelukkes fra fællesskabet, folkelegemet, nationen. Multikulturen er i sin praksis ikke fusionel, den spreder det menneskelige anliggende til enkelthandlingernes etiske domæne uden at påberåbe sig fællesværdier. Friheden er med andre ord ikke en ideologisk værdi, men en daglig praksis.

Default thumbnail

Gyset og den kollektive skyld

Der findes kun kosmopolitiske løsninger på den arabisk-jødiske konflikt, skriver Carsten Juhl i dette essayet, der han argumenterer for en omfordeling af ansvaret for den arabisk-jødisk-europæiske situation gennem en omgruppering af konfliktens historiske, filosofiske og biopolitiske elementer.

Default thumbnail

Hvad er oplysning?

Den eksperimenterende del af billedkunsten har udvidet sin praksis, så æstetiske oplevelser nu også søger at være orienteringsgivende. Det der er på vej er en satsning på overbevisningskraft og på en ny organisation for kunst.

Default thumbnail

Baudrillard i Italia

Italien var det land, hvor Baudrillards teorier slog hurtigst igennem. Af den grund har vi har valgt at bringe den italienske filosoffen Mario Perniolas nekrolog [se under]. Mellem 1972 og 1978 blev Baudrillards syv bøger udgivet på italiensk. Baudrillards satsning på simulerede relationer og symbolske udvekslinger blev fortolket med henblik på at opløse knuden af stat og terror i Italien. Kommunistparti anså teorien om masserne som sorte huller og tavst flertal for direkte farlig.

Default thumbnail

Etisk og æstetisk modtagelighed

For den tysk-amerikanske filosofen Hannah Arendt var USA, eller «Republikken», et samfund, hvor man kan blive statsborger uden at skulle assimileres i en nation. Hun var også opptatt av den såkalte biopolitiken – dens øvre grænse berører teologien med kærligheden og frelsen, den nedre forbrydelsen, krænkelsen og drabet.

Default thumbnail

Agamben

Om borgeres politisk-juridiske status i såkaldt demokratiske samfund – en introduktion til den italienske filosof Giorgio Agamben.