Utopien som forbrug

Klavs Birkholms Efter mennesket viser hvordan teknofascination, optimeringsteknologier og en ekstrem individorienteret konkurrencementalitet i et nyliberalt samfund går hånd i hånd. Den store taber er den kritiske tænkning og en etisk-æstetisk sensibilitet.

Drømmen om et forbedret menneske er gammel. Kendt er Ikaros, hvis far Daidalos forsynede ham med vinger, så de sammen kunne flyve bort fra fangenskabet på Kreta. Det nye er at forskningen i dag arbejder på at frembringe forskellige teknologier, der bringer os nærmere drømmens indfrielse. Vi er måske på vej ind i den posthumane epoke, hvor cyborgen bryder med den vestlige forestilling om det autonome subjekt, hvor det uorganiske tænkende liv kommer til at erstatte det organiske og udtrykke en identitet der ikke er funderet i en organisme med en sjæl.

I 2003 bliver journalisten Klavs Birkholm, som nyudnævnt medlem af Det Etiske Råd, stillet overfor en rapport om mikroinsemination, i tilfælde hvor manden har ringe sædkvalitet. Til hans forbløffelse konstaterede han at Rådet fandt hensynet til det infertile par mere tungtvejende end de samfundsmæssige betænkeligheder ved at suspendere den naturlige udvælgelse. «Det helt individuelle valg af egeninteressen (nyliberalismen igen!) var trængt ind i Det Etiske Råd,» skriver Birkholm i sin nye bog, Efter mennesket. Han stod alene med sin forbløffelse, men en enkelt sidebemærkning fra hans pen fik lov at stå: (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang
Default thumbnail
Forrige sak

Film for verdensborgere

Neste sak

Den kyniske kampen mot ytre høyre

Andre saker om Kritikk

Arbejdets moral

Arbejdssamfundet er i krise, hævder forfatteren Eskil Halberg i Roden til alt

Default thumbnail

Tematyranniet

En absolutt nødvendighet for litteraturen og filmen er gått tapt.Hvert år blir

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.