Kritikk

Utopien som forbrug

Klavs Birkholms Efter mennesket viser hvordan teknofascination, optimeringsteknologier og en ekstrem individorienteret konkurrencementalitet i et nyliberalt samfund går hånd i hånd. Den store taber er den kritiske tænkning og en etisk-æstetisk sensibilitet.

Posted on

Drømmen om et forbedret menneske er gammel. Kendt er Ikaros, hvis far Daidalos forsynede ham med vinger, så de sammen kunne flyve bort fra fangenskabet på Kreta. Det nye er at forskningen i dag arbejder på at frembringe forskellige teknologier, der bringer os nærmere drømmens indfrielse. Vi er måske på vej ind i den posthumane epoke, hvor cyborgen bryder med den vestlige forestilling om det autonome subjekt, hvor det uorganiske tænkende liv kommer til at erstatte det organiske og udtrykke en identitet der ikke er funderet i en organisme med en sjæl.

I 2003 bliver journalisten Klavs Birkholm, som nyudnævnt medlem af Det Etiske Råd, stillet overfor en rapport om mikroinsemination, i tilfælde hvor manden har ringe sædkvalitet. Til hans forbløffelse konstaterede han at Rådet fandt hensynet til det infertile par mere tungtvejende end de samfundsmæssige betænkeligheder ved at suspendere den naturlige udvælgelse. «Det helt individuelle valg af egeninteressen (nyliberalismen igen!) var trængt ind i Det Etiske Råd,» skriver Birkholm i sin nye bog, Efter mennesket. Han stod alene med sin forbløffelse, men en enkelt sidebemærkning fra hans pen fik lov at stå: (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler. Allerede abonnent? Logg inn.
Digitalt abonnent
Fra 49Kr.
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver
Årsabonnement
649Kr.
Avis på døren hver måned
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver
Kvartalsabonnement
159Kr.
Avis på døren hver måned
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver