Den amerikanske kunsthistorikeren Hal Foster tar for seg den kritiske tankens overlevelse i trumpismens tid. Hvilke muligheter finnes det egentlig for undergravende teori og kunst i en tid hvor makten ikke kunne ha brydd seg mindre om å bli avslørt?
Få ting er vanskeligere enn å virkelig lese eller å virkelig se.
Vår tendens til å sette alt vårt håp til et heltemodig enkeltindivid, viser galskapen i dagens anspente geopolitiske situasjon.
Arbejdssamfundet er i krise, hævder forfatteren Eskil Halberg i Roden til alt ondt, hvor han giver en grundlæggende kritik af vores forståelse af arbejdslivet og meningen hermed. En kritik der finder genklang i nyudgivelsen av Bertrand Russells klassiker Hyldest til lediggang.
En nærmest systemisk krise i demokrati, politik og økonomi har ramt vores samfund og ingen synes at have svaret på tidens problemer. Aktivist og antropolog David Graeber hævder et anarkistisk menneskesyn kan lede vejen ud af tidens kriser.
En absolutt nødvendighet for litteraturen og filmen er gått tapt.
Klavs Birkholms Efter mennesket viser hvordan teknofascination, optimeringsteknologier og en ekstrem individorienteret konkurrencementalitet i et nyliberalt samfund går hånd i hånd. Den store taber er den kritiske tænkning og en etisk-æstetisk sensibilitet.
Ole Robert Sundes essaysamling Verden uten ende transformerer litteratur til en livspraksis, en art livskunst. Sunde er mennesket der lytter til en polyfon flerstemmighed, men altid med øre for det der skærper vores sans for at se og sanse virkeligheden.
Søvn ses enten som tap av tid eller som et uheldig fravær av oppmerksomhet. Søvn brukes ofte som metafor for folks apati under diktatur. I en tid hvor kapitalismen forsøker å gjøre menneskelivet til en prosess av uavbrutt produksjon og forbruk, er tiden inne for å revurdere disse forestillingene.
Retorikk som fag er ikke bare et middel til å overtale andre. Det er også nyttig for å gjennomskue propaganda. Dette perspektivet mangler altfor ofte i det akademiske retorikkfaget, noe Jens E. Kjeldsens Hva er retorikk viser.
Hvis det foreligger et misforhold mellom vår biologiske utvikling og vår selvforståelse, kan det skyldes språket
New Left Review er en institusjon ikke bare på den britiske, men på den globale venstresida. Tidsskriftet fortsetter tradisjonen med kritikk av amerikansk utenrikspolitikk, og for en tredje vei mellom kapitalisme og kommunisme. Vi har kikket nærmere på 2013-årgangen.
Gjennom sine studier av ballerinaer på slutten av 1800-tallet forsøkte Edgar Degas å løse bevegelsens mysterium og finne tilværelsens hemmelighet.
Visste du at Russland og Kina ønsker å innføre en ny universalvaluta, eller at det amerikanske forsvaret er verdens største forurenser? Om du ikke vet det, er det ikke din skyld men medienes, skal vi tro organisasjonen Project Censored.
Det rådende økonomiske systemets herjinger skaper både stadig større protester i folket og flere lærde analyser. Men ingen helhetlig teori forbinder lenger disse to elementene i et større politisk prosjekt. De samfunnskritiske intellektuelle som Frankrike en gang var så kjent for, har imidlertid ikke forsvunnet. De er fanget innenfor universitetenes strenge institusjonelle grenser.
Innesperring er på moten. Det er et utbredt alternativ for sinnslidende og lovbrytere i USA så vel som Europa. De tidligere idealene om rehabilitering og resosialisering har simpelthen blitt forlatt for et nytt avstraffende ideal, som på ingen måte er billig eller særlig formålstjenlig.
Går menneskeheten den sikre undergang i møte? En rekke bøker som har kommet ut i det siste antyder at det er svært sannsynlig.
J.M. Coetzee er én af de bedste nulevende forfattere, en litterær outlaw uden rygmærke og tatovering. Foruten apartheidspørgsmålet og den hvide mands skrift, møder vi hos Coetzee et andet og mere slidstærkt «politisk engagement», et spørgsmål der bliver stadig mere påtrængende i en verden hvor politikere og meningsdannere ideologiserer sociale konflikter, nemlig modstanden.
Alexander Carnera
Mens de store amerikanske og franske forlagene pålegger seg selvsensur, skaper de små uavhengige forlagene rom for kritiske utgivelser. Disse forlagene spiller en stadig viktigere rolle gjennom sine valg av forfattere og emner de store forlagshusene ikke tør satse på. Antallet småforlag har de siste årene økt på imponerende vis i Europa og USA. Men de sliter med økonomiske utfordringer. Mye av deres støtte kommer fra aktører som innser at svært mye kulturell aktivitet ikke kommer til å overleve i en kapitalistisk sammenheng. Mens andre medier lenge har fått statlig støtte, mangler de uavhengige avisene og forlagene mekanismer som kan sikre mangfoldet. En avgift på inntekter fra reklame kunne etableres for å sikre økonomisk stabilitet.
Fra et journalistisk perspektiv er det mange underlige aspekter ved 11. september. Det store komplottene og fabuleringene kan vi spare oss for. Men det finnes vitenskapelige spørsmål som står ubesvart. Og man kommer ikke unna at hendelsene var utløsende årsak til «krigen mot terror». På den andre siden veier spørsmålet om hvordan en så åpenbart inkompetent amerikansk administrasjon skulle klart å slippe unna på en så vellykket måte hvis den stor bak disse forbrytelsene mot menneskeheten.
Har Benedikt XVI gravd opp stridsøksen i kampen om ritualene innen Den katolske kirke? Han vedtok å gjeninnføre den gamle liturgien. Paven garanterer Den katolske kirkes samhold–det inngår dermed i hans funksjon å føre bortkomne får tilbake i folden. Etter Benedikt XVIs oppfatning kunne ikke messe forrettet på latin være noe grunnlag til splid. Det interreligiøse toppmøtet for fred ble fordømt av tradisjonens vaktbikkjer, som bruker tradisjonen som sitt viktigste våpen i kampen mot sekularisering.
Informationssamfundets materialitet og hvordan man overhovedet kan begribe en sådan størrelse har altid interesseret teknologiforskere. Og det er en interesse, der ikke er aftaget med den altomfattende digitalisering af teknologien. Den tyske medieteoris fader, Friedrich Kittler, har i flere år polemisk hævdet at «there is no software», indforstået at det er hardwaren, det konkrete maskinelle, der er det afgørende for (forståelsen af) teknologiens historiske udvikling og samfundsmæssige betydning. Sidste år udgav den anerkendte engelske teoretiker Matthew Fuller bogen Media Ecologies med undertitlen «materialist energies in technoculture», hvor han gennem analyser af piratradio, «standardobjekter» og webcams viste at «en opmærksomhed over for materialitet er mest frugtbar når den skønnes af være irrelevant, i de elektroniske mediers «immaterielle domæne». Paul A. Taylor og Jan Ll. Harris’ Digital Matters indskriver sig i denne tradition. Deres overordnede argument er at det digitale vilkår fordrer en sammentænkning af eller rettere en tænkning af interaktionen mellem materialitet og immaterialitet, hvorfor de «opfinder» det bevidst tvetydige begreb «im/material». Argumentet er bygget op af en mangfoldighed af referencer (i form af såvel præcise analyser som overfyldige citatmosaikker og forsimplende parafraser) til filosofiske problemstillinger, teknologihistorie, socialvidenskab og populærkulturelle udtryk (filmen The Matrix udgør således et metaforisk omdrejningspunkt). Bogens første del tematiserer med særskilte kapitler om henholdsvis Jacques Ellul, Heidegger og Kittler teknologiens påvirkning af individets erkendelsesapparat, samfundsbilleder og –strukturer. Anden del viderefører denne teoretiske diskussion i forhold til arkitektur, urbanitet og cyberspace, til et praktisk niveau, kunne man sige (eller det er i hvert fald sådan bogen stipulerer det). Man kunne også sige at hvor første del læser teknologien ud fra en modernistisk kontekst, så gør anden del det med post-modernistiske briller (Baudrillard og William Gibson er nøglefigurer). Som samlet hele er Digital Matters måske ikke helt overbevisende (man savner at de to forfattere skrev mere indgående, direkte og uddybende om deres overordnede argument). Men dens glimtvise skarpe iagttagelser og fine evne til at forbinde diskurser og fænomener gør den alligevel til et interessant og udfordrende bidrag til diskussionen om den digitale materialitet. Det er populært blandt det Geert Lovink har kaldt «den virtuelle intelligentsia» at samle en række af deres online-publicerede tekster i fysiske udgivelser, bøger hvor teksten er trykt på papir, så man kan have den med sig overalt og læse den uden at være på nettet (Lovink selv er det tydeligste eksempel på trenden). Felix Stadlers Open Cultures and the Nature og Networks, er også en sådan opsamlingsudgivelse. Den bringer for så vidt ikke noget nyt til torvs i forhold til hans mangeårige arbejde med netværkskultur, blandt andet gennem organisationen Open Flows. Men bogens 11 udvalgte forholdsvis korte tekster fungerer ikke desto mindre som en let tilgængelig og inspirerende introduktion til væsentlige politiske og økonomiske problematikker (med pointen at de ikke kan adskilles) i netværkskulturen. Stadler skriver som «advokat» for udbredelse af FOSS (Free and Open Source Software) til en forståelses- og produktionsramme, der ikke kun angår computerkulturen, men kulturelle relationer af enhver art. Således er teksterne dels rundet af en fundamental kritik af kommodificeringen af den digitale informationsstrøm, hvilket synes stadigt mere nødvendig, dels af en tro på at netværkskulturen rummer midlerne til at skabe vedvarende alternativer. Bogen er en del af «The Note Book Project», et nystartet og meget lovende udgivelsesprojekt initieret af det interessante mediecenter kuda.org i Novi Sad. Projektet fokuserer på yngre,
Få kan etter en vital ansiktsskade skade leve uten ansikt. Men hva når en delvis ansiktstransplantasjon på en kvinne fører til invalidiserende skader? Kirurgen vet at alt kan gå galt. Er derfor skader som bare har med utseende å gjøre akseptable? For mange er ønsket om å synes er et ønske om å leve. Manipulerer legene de stakkars pasientene?
Organisasjonen er blitt gjort til latter gjentatte ganger i hele sin 60-årige historie, men den har aldri hatt et så svart år som i fjor
