Den første gang, jeg nærmest ved et tilfælde stødte på en fransk nybølgefilm, må være for henved 25 år siden. Som nyankommet antropologistuderende havde jeg meldt mig ind i det kuriøse foretagende Aarhus Studenternes Filmklub. Det var en forening, hjemmehørende på universitetet, som siden 1953 havde samlet et filminteresseret publikum og fremvist værker i matematisk auditorium. Man sad elendigt på de stive træstole, men billetterne var billige og øllene ligeså.
Det var her, jeg mødte Lasse, som blev min bedste ven. Det var her, jeg traf et mindeværdigt filmpassioneret klientel såsom Bjarne, der altid var iført en blå striksweater, og den læderjakkeklædte mandsling, hvis gnæggende latter og kyniske kommentarer fyldte lokalet. Det var her, jeg første gang stødte på værker af Jean-Luc Godard, Agnès Varda og François Truffaut. Det var uden tvivl her i auditoriet, mit virke som filmkritiker blev grundlagt.
(…)
Denne saken er forbeholdt våre abonnenter. Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
