USA

Traumatiske gentagelser – fra Vietnam til Irak

Hvad har Vietnam-krigen og den nuværende krig mod terror at gøre med hinanden? Umiddelbart tilhører krigene to forskellige perioder i amerikansk udenrigspolitik, men i dette interview trækker professor Cathy Caruth, en af den moderne traumeteoris mest fremtrædende tænkere, nye linier mellem Vietnam-krigen og krigen mod terror.

Posted on

"… og så kom krigen i Irak. Alting gik så stærkt fra september 2002 til marts 2003. Forberedelserne til krigen accelererede, og en stor del af det, som foregik for øjnene af os, forblev ubegribeligt. For mig var svaret at gøre noget oprørende med traumeteorien. At sprænge teoriens form. Og det at fortolke begrebet traume som et politisk begreb forekommer mig at være en givtig, om end uvant handling.»

Den amerikanske litteraturprofessor ved Emory University i USA, Cathy Caruth, er en af den moderne traumeteoris banebrydere.1 Caruth repræsenterer en særlig psyko-litterær tilgang til fænomenet traume – en tilgang som, især i USA, i det seneste tiår har haft stor betydning for såvel humaniora som for samfundsvidenskaberne. Helt centralt i dette nye forskningsfelt står begrebet Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD), som betegner det ejendommelige fænomen, at voldsomme begivenheder fra fortiden hjemsøger den, der har gennemlevet dem, i form af påtrængende flashbacks.
Mens Cathy Caruths tidligere arbejder om traumatiske begivenheder og deres eftervirkninger udfolder sig i feltet mellem litteraturvidenskab og psykoanalyse, har hun de seneste år beskæftiget sig med traumebegrebet i forbindelse med det 20. og det 21. århundredes politiske historie. Den særligt amerikanske fortolkning af Freuds ideer om traume og gentagelsestvang, som Caruth selv er den måske fremmeste eksponent for, tog ifølge Caruth form efter et betydningsfuldt øjeblik i amerikansk historie – nemlig Vietnam-veteranernes kamp for medicinsk og ikke mindst politisk anerkendelse af netop PTSD.

Tilskyndet af USA’s engagement i Irak, og af krigen mod terror i det hele taget, er Caruth nu vendt tilbage til dette traumeteoriens amerikanske udspring. Nærmere bestemt forsøger hun, via en analyse af traumeteoriens politiske genealogi at kaste nyt lys over både USA’s nutidige krigsførelse og over det, hun omtaler som traumeteoriens ubevidste politiske dimension. Vi mødtes med Cathy Caruth for at tale om den politiske drejning i hendes arbejde, da hun for nylig forelæste ved konferencen Witness: Memory, Representation, and the Media in Question i København.
– Hvad betyder det, når du argumenterer for, at traumestudiet i sig selv kan ses som en ubevidst refleksion over begivenheder, f.eks. Vietnam-krigen, som vi endnu ikke har forstået?
– Dermed lægger jeg op til, at traumebegrebet og det forskningsfelt, som er opstået omkring begrebet, ikke bare handler om traume på en bevidst og reflekteret måde, men at begrebet også har en ubevidst dimension, som på kompleks vis er viklet ind i vores traumatiske historie. I hvert fald i Amerika må traumebegrebet forstås i relation til dets udspring i vores kulturelle bevidsthed under Vietnam-krigen. I denne periode kæmpede bevægelsen «Vietnam-veteraner imod krigen» sammen med deres psykiatere for at få en række begreber om veteranernes traumatiske erfaringer anerkendt af den amerikanske offentlighed. Og for krigs-veteranerne var «traume» ikke så meget en psykologisk lidelse, som det var en erfaring, der gav adgang til sandheder, andre ikke kunne se – sandheder, der ikke alene handlede om Vietnam-krigens rædsler, men også om den måde, hvorpå krigen blev udkæmpet. Men de sandheder om krigen, som veteranerne forsøgte at bære vidnesbyrd om, kunne ikke umiddelbart begribes og assimileres i den amerikanske kulturelle bevidsthed, idet de udfordrede vores epistemologiske, moralske og politiske horisonter. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler. Allerede abonnent? Logg inn.
Digitalt abonnent
Fra 49Kr.
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver
Årsabonnement
649Kr.
Avis på døren hver måned
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver
Kvartalsabonnement
159Kr.
Avis på døren hver måned
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver