Træthedssamfundet

Den tyske filosoffen Byung-Chul Han har skabt stor debatt i hjemlandet med bogen Træthedssamfundet. Tesen er enkel, vore samfund er for positive, og det er i færd med at ødelægge mennesket.

Den tyske filosoffen Byung-Chul Han har skabt stor debatt i hjemlandet med bogen Træthedssamfundet. Tesen er enkel, vore samfund er for positive, og det er i færd med at ødelægge mennesket.

Det forrige århundrede var en immunologisk tidsalder. Man skelnede klart mellem indre og ydre, mellem ven og fjende, mellem ens eget og det fremmede. Angreb og forsvar definerer den immunologiske handlemåde særlig kendt fra den kolde krigs vokabular. Enhver immunreaktion er en reaktion på «andetheden», på det fremmede. Men det fremmede er ved at forsvinde. Det fremmede er blevet det eksotiske (den berejste turist), flygtningen vi skal holde ud. Ingen utopier. Ingen antikapitalistiske bevægelser truer for alvor tingenes tilstand.

«Andethedens forsvinden betyder, at vi lever i en tid, fattig på negativitet,» skriver den tyske filosofiprofessoren Byung-Chul Han i boka Müdigkeitsgesellschaft fra 2010, som nu foreligger på dansk med titlen Træthedssamfundet. Smerte, ensomhed, død og tvivl skubber vi foran os. Det senmoderne menneskes lidelser og patologiske tilstande kan ifølge Han føres tilbage til dette «overmål af positivitet.» Positivitetens herredømme skyldes overmætning, overproduktion, overkapacitet, overkommunikation. Resultatet er udmattelse, træthed, depression, ADHD, kvælningsfornemmelser overfor dette for meget.

Træthedssamfundet
skabte i løbet af få måneder stor debat i Tyskland, der den nå er trykt i ni oplag. Hans bog er organiseret omkring en afgørende figur som han mener løber som en motor gennem hele samfundet. Dette samfund er ikke længere disciplinsamfundet præget af normer og subjektdannelse der følger med hospitaler, skoler, fængsler, kaserner og galehuse. Mere dækkende for at kunne karakterisere vore dages samfund er fitnesscentre, kontorbygninger, banker, luftehavne, shopping malls og genlaboratorier. Mennesket er ikke først og fremmest et lydighedssubjekt, men et præstationssubjekt. (…)

Default thumbnail
Forrige sak

Gramscis globaliserte idékamp

Default thumbnail
Neste sak

Dokumentarisk selvrefleksjon

Andre saker om Filosofi

Sartres nei

I 1980 deltok mange tusen franskmenn i Jean-Paul Sartres gravferd. Med Sartres bortgang lukket en epoke

Tilbake til klassen

I over førti år har venstreintellektuelle tolket bort begreper som kapital, klasse og økonomiske forhold for

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.