Jorden tænker i mig

Er det muligt at skabe en tænkning der undersøger nye muligheder for liv i verden, men som ikke ikke længere har mennesket som centrum, spørger en ny dansk introdukton til den spekulative realisme.

Foto: Venera Salman / Shutterstock.

Den spekulative realisme er en broget bevægelse som fik sit startskud på en konference ved Goldsmith College i London i 2007. Siden har den muteret i forskellige retninger som har til fælles at de gør front mod den tilgang til verden og virkeligheden, der er bestemt af den menneskelige erkendelse. Dens fortalere mener vi har glemt betydningen af det, som Kant kaldte for «tingen i sig selv», tingen sådan som den foreligger uafhængig af menneskets erkendelse. Vores måde at tænke på har været begrænset til forbindelsen mellem tænkningen og tingene. De spekulative realister ønsker at vende tilbage til tingene, som de er i sig selv, uden for mennesket.

Den franske sociolog og videnskabsfilosof Bruno Latour, en vigtig inspirator for den spekulative realisme, har givet udtryk for at videnskaberne og filosofiens fokus på paradigmer, kritik og fortolkning har været tilbøjelig til at reducere ting til kendsgerninger. Dermed undslipper tingenes forunderlige sammensathed, skrøbelighed og gensidige påvirkninger os. Bevægelsen ønsker at rode bod på alt dette. Det er tid til at bevæge sig fra himlen til jorden, som en af bevægelsens stiftere, den amerikanske filosofiprofessor Graham Harman, udtrykker det. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal