Foto: Venera Salman / Shutterstock.

Jorden tænker i mig

Er det muligt at skabe en tænkning der undersøger nye muligheder for liv i verden, men som ikke ikke længere har mennesket som centrum, spørger en ny dansk introdukton til den spekulative realisme.

Den spekulative realisme er en broget bevægelse som fik sit startskud på en konference ved Goldsmith College i London i 2007. Siden har den muteret i forskellige retninger som har til fælles at de gør front mod den tilgang til verden og virkeligheden, der er bestemt af den menneskelige erkendelse. Dens fortalere mener vi har glemt betydningen af det, som Kant kaldte for «tingen i sig selv», tingen sådan som den foreligger uafhængig af menneskets erkendelse. Vores måde at tænke på har været begrænset til forbindelsen mellem tænkningen og tingene. De spekulative realister ønsker at vende tilbage til tingene, som de er i sig selv, uden for mennesket.

Den franske sociolog og videnskabsfilosof Bruno Latour, en vigtig inspirator for den spekulative realisme, har givet udtryk for at videnskaberne og filosofiens fokus på paradigmer, kritik og fortolkning har været tilbøjelig til at reducere ting til kendsgerninger. Dermed undslipper tingenes forunderlige sammensathed, skrøbelighed og gensidige påvirkninger os. Bevægelsen ønsker at rode bod på alt dette. Det er tid til at bevæge sig fra himlen til jorden, som en af bevægelsens stiftere, den amerikanske filosofiprofessor Graham Harman, udtrykker det. (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Den grønne Marx

Neste sak

Bør dyr få borgerskap?

Mer Filosofi

Verdens ende eller framtidens begynnelse

Om verden ikke går under for alvor, tiltar bekymringen for at sivilisasjonen vil kollapse. Først når vi forstår hva som ligger i tanken om verdens ende, kan vi lære å tenke på vår tid som en begynnelse.

Den mytologiske maskine

Mytens tvetydige rolle og indflydelse på kultur og samfund er tema for Furio Jesis hovedværk Germania segreta (1967). Den italienske forfatter så myten som både grusom og farlig, men også et poetisk og politisk erfaringsrum.

Uansvarlig optimisme

Kampanjene for å vekke folk og politikere med fakta, følelser og mørke framtidsscenarier har skapt en motkraft. Den nye anti-alarmismen benekter ikke klimaendringene. I stedet tilbyr den et vell av optimistiske argumenter for at vi er på rett kurs, og at det er klimatiltakene som er farlige.

Lyset efter Gud

Vi har afskaffet Gud og dernæst sjælen, tilbage er kun verden. Med After God har Peter Sloterdijk skrevet en moderne historie om sjælens mutationer og mulige genkomst i en sekulariseret og artificiel maskinalder.

0 kr 0