En bil kører af sted på en mørk vej. Vi ser ind gennem forruden. Her sidder mand og kone. Manden kører. Enkelte blik udveksles. Snart dukker datteren op på bagsædet i lyset af en tablet. Hun danser i sædet og beder om musik i bilen. Pludselig lyder et højt brag efterfulgt af en pibende lyd. Bilen har ramt en hund på den svagt belyste vej. Det var nærmest uundgåeligt. Alligevel påpeger datteren farens skyld.
Kort efter går bilen i stå. Familien er dog heldige. I nærheden træffer de en ung mand, som kan hjælpe med at reparere bilen. Men noget er besynderligt. I værkstedet, hvor den unge mand hjælper, findes også en ældre mand. Han ønsker ikke, at familien skal se ham. Tværtimod bliver han helt ved siden af sig selv, da han iagttager familien på lang afstand. Intensiteten tager gradvist til, mens vi som publikum lades hen i det uvisse. Hvem er manden på værkstedet? Hvem er familien? Og hvorfor er der noget i denne relation, som skaber den trykkende, lettere uhyggelige stemning?
(…)
Denne saken er forbeholdt våre abonnenter. Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
