115 år efter at europæiske arbejdere begyndte at demonstrere årligt den 1. maj for kortere arbejdstid, 16 år efter statskapitalismens sammenbrud og murens fald, og små 5 år efter terrorangrebet den 11. september kan det virke noget nær umuligt at bedrive systemkritik og formulere alternativer til den hegemoniske blanding af markedskapitalisme og parlamentarisk demokrati. Er det virkeligt muligt ikke blot at gentage den avisdresserede opinion, når desinformationen råder og alt forsøges reduceret til «kamp mellem civilisationer»?
Hvad kan man fundere sin kritik på? Er der nogen referencer tilbage at trække på? Et forsøg på at formulere et alternativ gjorde Michael Hardt og Toni Negri med bogen Empire, der er et udspil til en ny geopolitisk syntese. Empire var et forsøg på at åbne en ny horisont hinsides den liberalt demokratiske, indenfor hvilken venstrefløjen stiller sig tilfreds med at være «praktisk» på markedets vilkår, og ønsker at fortsætte sit liv som en forbedret kapitalisme. Hardt og Negri udfordrer denne tilstand, stiller spørgsmål til det gunstige ved kapitalismen og tegner omridset af et nyt genstridigt subjekt, som af sig selv skaber verden, og som er uafhængig af kapitalens dialektiske manøvrer. Dermed peger Hardt og Negri på et subversivt potentiale i den nuværende geopolitiske orden, der ellers indtil for ganske nyligt primært syntes karakteriseret af stadigt mere forfinede kontrolmekanismer og tiltro til kapitalens evne til selvreform. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
