Piger er ikke lønsomme

Omslagsbilledet viser en lille piges bønfal-dende ansigt: Jeg er jeres datter, far og mor. Dræb mig ikke…«
Det lille hæftes titel er brutal nok. Men i stedet for De savnede kunne man lige så godt have sagt det, som det er, og valgt titlen De myrdede.
FNs befolkningsfond, UNFPA, og den indiske folketællingskommission fremlagde tirsdag en skræmmende rapport, som doku-menterer, at millioner af indiske piger sav-nes i befolkningsstatistikkerne. Enten er de efter kønsbestemmelse med ultralydsscanner blevet aborteret før fødslen, eller også er de blevet dræbt få timer eller dage efter fødslen. I andre tilfælde har piger langsomt fået lov at dø af underernæring og sult.
Situationen er endog værre end i Kina, og fattigdom er sjældent en fyldestgørende forklaring. I Punjab, Indiens mest velhavende delstat, findes blot 793 piger for hver 1.000 drenge i aldersgruppen 0-6 år. Selv i hoved-staden New Delhi findes der bydele, hvor underskuddet af piger kun kan forklares med, at de ofte er uønskede og i stort tal forsvinder ved hjælp af moderne hospitalsteknologi. Stenhårde økonomiske kalkuler udløser disse tragedier. Piger vurderes ikke at være «løn-somme», eftersom der kræves en stor medgift – uanset at denne skik er forbudt ved lov – og ofte nødvendiggør gældsætning.
Nu har de indiske myndigheder tilsyneladende fået nok. Igen. Pigeansigtet på det hæfte, som skal distribueres på omkring 30 sprog over hele landet, bønfalder om menneskelighed, og skal få Indiens familier til at føle skam. En planlagt tv-soap produceret af Bollywood skal desuden udfordre patriarkatets forstenede holdninger og gøre diskrimination af piger til noget skamfuldt.
De indiske mænd søges endvidere overtalt med dette argument: »Jeres sønner vil for-blive ugifte og ude af stand til at føre slægten videre, hvis ikke kønsbalancen genoprettes.« Læsningen er chokerende. De mest ekstreme tilfælde forekommer angiveligt i delstaten Haryana, hvor man i ceremonier fejrer nyfødte piger som gudinder, men ikke desto mindre dræber dem dagen derpå.
Problemet har været kendt i årevis, men er gradvist blevet værre. Tendensen var således markant ved folketællingen i 1991, hvilket førte til forbud mod kønsbestemmelse af fostre ved ultralyd tre år senere. Annoncerne om at «få hjælp til at føde sønner» forsvandt fra aviserne, og spørgsmålet gled i baggrunden.

Resultatet af den seneste folketælling fra 2001 var delvis ventet. Alligevel kom det som et chok. Mens aktivister fra forskellige NGO«er har haft en vis succes med at overtale den fattige befolkning i Tamil Nadu til at lade pigebørn leve, og det østlige Indien ikke lider under nogen påfaldende skæv kønsbalance, har fænomenet bredt til sig til middelklassen i de vestlige delstater.
Selv storbyer som Delhi og Ahmedabad har problemer. I det sydvestlige Delhi, der ikke har slumområder, er kønsubalancen øget fra 928 piger for hver 1.000 drenge til kun 865, hvilket ligger helt uden for rammerne af «naturlige forklaringer». (…)