1. Menneskerettighederne bør reformeres, så den første universelle rettighed bliver asylretten. Den skal ikke garanteres af nationalstaten. Nationalstaten skal underkastes asylretten. Når det er sket, vil den afledte, anden universelle rettighed kunne lyde: Enhver har ret til at leve hvor på jorden, vedkommende måtte ønske at slå sig ned for dermed at få adgang til vand, mad, husly, sundhed og uddannelse. Det sidste rejser spørgsmålet om fordelingsretten (distributive justice), som udgør juraens forsøg på at forholde sig til ulige livsvilkår.
2. National suverænitet er den største hindring for menneskenes frie bevægelser.
Enhver retsegalitaristisk satsning begynder derfor med en kritik af nationen samt med en distancering til alle, personer som grupper, der måtte forfægte standpunkter med en anden prioritering end kosmopolitismens forrang, dvs. den problematik som er indeholdt i det kantianske spørgsmål om verdensborgerskabets beskaffenhed. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
