Mere fascistisk end fascismen

Det slovenske band Laibach turnerer Skandinavien i anledning af deres seneste album Volk – hvor alverdens nationalmelodier udsættes for åbenlys manipulation og ubarmhjertigt forhør. Er deres brug af armbind, flag, jagthorn og projektioner af krigsscener udtryk for en neo-fascistisk æstetik?

desember 2006

Laibach er tysk for den slovenske hovedstad Ljubljana, men er faktisk også byens oprindelige navn tilbage fra 1144. De fleste nulevende slovenere forbinder imidlertid nok navnet med årstallet 1943 da nazisterne besatte byen og på brutal vis underlagde befolkningen Det Tredje Riges fascistiske ideologiapparat.

At en musikgruppe fra den kommunistisk opdragede ungdomskultur i 1980, kort efter Titos død, valgte at træde frem i offentligheden under navnet Laibach var således dybt problematisk i forhold til den slovenske nationalstats politiske og historiske selvforståelse: der baserede sig på forestillinger om socialistisk progressivitet, national uafhængighed og bekæmpelse af fascismen. Navnet har en stærk, men ambivalent politiserede symbolikk. Laibach videreudviklede denne i deres teatralske punkrock-koncerter, hvor forsangeren poserede som Mussolini og iscenesatte medieoptrædener, hvor de iført militæruniformer programmatisk læste op af deres manifest. Dette førte da også til en langvarig og sammensat kontrovers, der resulterede i, at gruppen fik officielt forbud mod at optræde i Slovenien under deres eget navn fra 1983 til 1987. I stedet valgte de at turnere på begge sider af jerntæppet med deres «Occupied Europe Tour» og var med til at grundlægge det kollektivprojektet Neue Slowenische Kunst, en stat (med eget diplomatpas), der ikke var defineret af et geografisk territorium, men af intellektets abstraktionsevne og tidens forandringer. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal