Filmisk set – mai

Filmfestivalen i Cannes står for døren. Trods streamingtjenesternes fremmarch, online-festivaler og virtuelle filmfællesskaber tilbyder festivalen i Cannes stadig et væsentlig indspark i filmens verden. Når man fjerner alle lagene af glamour, rosévin og røde løbere, kan vi fortsat få øje på mange af de værker og de strømninger, der tegner filmkunsten i disse år.

Da filmudvalget blev præsenteret i april, blev det for en stund tilsidesat grundet en diskussion om festivalens plakat. Sagen var nemlig den, at plakatdesigneren havde retoucheret et ældre fotografi af skuespillerinden Claudia Cardinale på en sådan måde, at hendes lår og hendes talje var blevet gjort tyndere. Den slags må man ikke, i al fald ikke i følge de feministiske debattørrer, der mente, at det var krænkende, ikke kun overfor Cardinale, men overfor kvinder generelt, der nok engang skulle udsættes for mandens blik og tilpasses et tidstypisk skønhedsideal. Miseren falder ind i hvad vi næsten kan kalde en tradition for sexistisk og kønsdiskrimerende ageren i Cannes. Vi så det således også forrige år i form af den såkaldte high heel-gate, hvor en række kvinder blev nægtet adgang til den røde løber, fordi de ikke havde høje hæle på. På den måde er festivalarrangørene egentlig selv skyld i, at opmærksomheden på selve filmene bliver udfordret. Men lad os nu vende blikket mod filmene og glemme festivalens uheldige opførsel for en stund. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal