En ung kvinde stiger af toget i New York City. Hun leder efter en helt. Blandt majestætiske bygninger og forjagede gader vandrer hun rundt. Hun vil gerne være alle de mennesker, hun ser. Hun er alle de mennesker, hun ser, for hun er forfatter. Hun opdager verden, mens hun skriver den frem. Subway’en glider gradvist rumsterende.

Siri Hustvedt er for nogle kendt som forfatter og essayist, og for mange andre kendt som Paul Austers hustru. Med filmen her, der bærer titlen Siri Hustvedt – Dansen rundt selvet, får hun en film, der placerer Auster i baggrunden og betoner Siri. Eller rettere Siri’erne skulle vi måske sige, for dette er en film, som i høj grad abonnerer på en forståelse af mennesket som et komplekst, mangefacetteret væsen, der skifter ham og form.
(…)