Alle liv bliver med tiden et arkiv. Vi er samlere. Nogle af os samler især på genstande, på memorabilia. Vi gemmer ting, som engang betød noget for os, og som vi kan tage frem igen mange år senere og måske mindes den tid, der var: gamle vinylplader, en billet fra den første teaterforestilling med kvinden, der senere blev kæresten og nu måske er ekskonen, notesbøger fyldt med vores ungdommelige drømme, eller et gulnet efterårsblad fra en særlig gåtur i en fremmed by. De af os, der ikke higer efter at gemme ting, gemmer minder. Vi bærer det oplevede liv i os og vandrer dermed rundt som menneskelige arkivskabe, få kan komme ind i, men som vi selv genbesøger igen og igen.

Al Cook, som er hovedperson i Den ensomste mannen i byen, er en gemmer, både af ting og af minder. Engang var han blues-musiker og hans bolig og hele hans væsen emmer nu af den tid. Han ynder at sætte pladespillerens pickup forsigtig ned på en af sine yndlingsplader, gerne et værk af Robert Johnson, og søge ind i musikken, siddende alene i sin lejlighed. (…)