Alle taler om maskinerne, hvad de kan og hvad de ikke kan, hvor vi er på vej hen og hvad der venter os. Den kunstige intelligens skyller ind over os. Du kan sidde på toilettet og diskutere kvantefysik med kunstig intelligens, og måske der allerede findes et kunstigt menneske derude, med mavesæk, struberør, tarm og hjerte. Hvad sker der med sproget, hvad sker der med tanken?

I sin bog Språk og oppmerksomhet (2013) skriver den norske litteraturforsker Toril Moi: «Å lære seg å se er å lære seg et språk. Å lære seg et språk er å lære seg noe om verden. Vi kan ikke finne et språk uten å utvise oppmerksomhet, vi kan ikke se verdens nyanser uten å finne språket som kan uttrykke det oppmerksomheten får oss til å se.» De stadig kraftigere algoritmer kan skrive tykke romaner hurtigere end vi andre kan nå at skifte skjorte. Jeg har flere forfatterkollegaer der er ved at kaste håndklædet i ringen eller ikke ser nogen pointe i at fortsætte. (…)