Default thumbnail

Angsten for friheden

Arbejdspladsens kursusaktivitet snylter på vores frigjorthed. På de sociale medier bliver den evindelige jeg-dyrkelse ophøjet til frihedsideal. Den evindelige snak om det frie valg æder folk op indefra. Resultatet er en både politisk og kunstnerisk kultur der har taget friheden som gidsel og gjort den til selvbevidsthedens monster.

Det kritiske liv

I Walter Benjamin. A Critical Life fortæller Howard Eiland og Michael W. Jennings historien om en af det 20. århundredes vigtigste intellektuelle, der fortsat er både en sanselig og en intellektuel oplevelse at læse.

Default thumbnail

Asylets hus

Gombrowicz' samlede dagbøger fortæller historien om hvordan den enkeltes kamp bliver arena for de kulturelle og samfundsmæssige modsætninger.

/

Magien i det ordinære

Filmkunsten blev opfundet så Tarkovskij kunne lave Stalker, skriver Dyer i Zona. A book about a Film about a Journey to a Room. Ifølge Dyer er Stalker en film der handler om hvad det vil sige at lære at se og derfor er den en film om hvad kunst overhovedet er.

Default thumbnail

Venskab som levemåde

I Friendship as a Way of Life analyserer Tom Roach venskabet som et vigtigt etisk og politisk eksperimenterende laboratorium. Med udgangspunkt i Foucaults sidste skrifter bliver venskabet stedet for en undersøgelse af subjektivitet og seksualitet og et alternativ til vor tids moralske velfærdsadministrering af livet.

Default thumbnail

Forsigtig tøven og en fortsat prøven

I dag kan vi se en lige linje fra den protestantiske etik over industrisamfundets arbejdsetik og frem til kapitalismens krav om selvrealisering. Med begrebet livs-form forsøger den italienske filosof Giorgio Agamben at tænke alternativer til den biopolitiske administrering af livet.

Default thumbnail

Skønheden er ikke ensom

I SUB ROSA forsøger den danske forfatter Mikkel Thykier at gentænke litteraturens arv som kritisk praksis. Etter en gradvis tilbagetrækning fra de litterære kredsløb siden 2004 viser han her sit forsvar for en position der er i stand til at håndtere ensomheden uden at falde tilbage på en allerede genkendelig identitet.

Default thumbnail

Husk mig, hvisker støvet

Mennesket har et dybt behov for det, der er noget andet end det selv. Det vil ikke leve i en verden hvor det kun møder sig selv, skriver idéhistoriker Jørgen Dehs i sin nye bog Det autentiske – Fortællinger om nutidens kunstbegreb. Men spørgsmålet om autenticitet må tage udgangspunkt i en kritisk mistro til det, som påberåber sig at være autentisk.

Default thumbnail

Homo acrobaticus

I Du musst dein Leben ändern forsøger den tyske filosof Peter Sloterdijk at overskride europæisk Weltsmerz, negativitet og skyld, og tænke menneskets eksistens som studiet af livsteknikker eller livsakrobatik for selvudvikling, selvovervindelse, selvtugt og selvforbedring.

Default thumbnail

Generøsitet og modvækst

Med den største recession i nyere tid står det klart selv for økonomer at det gamle paradigme om vækst for vækstens egen skyld ikke længere er gangbar mønt. Vi ved alle at dette er uforeneligt med planetens grundbetingelser, men det er svært at forholde sig til denne indirekte og abstrakte erkendelse.

Default thumbnail

Træthedssamfundet

Den tyske filosoffen Byung-Chul Han har skabt stor debatt i hjemlandet med bogen Træthedssamfundet. Tesen er enkel, vore samfund er for positive, og det er i færd med at ødelægge mennesket.

Default thumbnail

Hånden og åndens laboratorium

Den amerikanske sociolog Richard Sennett hævder at konkurrencesamfundets jagt på kompetencer står i fare for at tabe den erfaringssans der knytter sig til det at arbejde med et materiale. Mesterlæren kan fungere som et billede på et sted hvor den skabende aktivitet anses som en særlig erfaringsform, en proces som konfronterer os med den vi kan blive.

Default thumbnail

Opmærksomhedens kunst

Fra sit litteraturkritiske gennembrud Mot fortolkning og frem til Om at betragte andres lidelser, var Susan Sontags skriveværksted et utrætteligt bidrag til en nyudvikling af litteraturen og kunsten, som en kritisk opmærksomhedskunst.

Default thumbnail

Øjets samvittighed

Bruce Chatwin skabte en grænsesprængende genre på tværs af rejselitteratur, fiktion, etnografi og traditionel folklorefortælling. Fra bogprojekt til bogprojekt opførte Chatwin sig først som en videnskabsmand der sætter sig ind i stedet og dets folk, det være de særlige grænseegne mellem Wales og England, slaveforholdene i Benin, eksiltilstanden i Patagonien eller arkæologien og etnografien om den oprindelige australske befolkning. Dernæst digtet han.

Default thumbnail

Shibbolet

Nærværende Shibbolet er en historie fortalt af en palæstinensisk mand der tænker tilbage på hvordan han som dreng passerede et checkpoint hvor den berømte jødiske soldat Leolo Jossel havde sin daglige gang. Historien er den tredje af ti fortællinger i Alexander Carneras roman: Hemmeligheders have, der udkommer 2012 på forlaget Spring. Ti historier – én for hver af de ti jødiske hovedtemaer fra paradisets have til apokalypsen – stiller hver på deres måde spørgsmålstegn til erindringen, historien og myterne om Israel og jøden som urmyte. Som Tusind og Én Nats eventyr minder disse historier os om at det i sidste

Default thumbnail

Dokumentar mellem løgn og autenticitet

Årets program på Copenhagen International Documentary Filmfestival viser at modstillingen af løgn og sandhed er ikke længere så indlysende og afgørende. Tilsyneladende er selvrefleksionen blevet arvtageren til de objektive moralske sandhedskategorier.

Default thumbnail

Når linjen drømmer

Kunstmuseet Louisiana udenfor København har for tiden en stor udstilling om Paul Klee og Copra. Udstillingen åbnet for spørgsmålet om kunsten stadig udtrykker noget alment, at den udover arbejdet med form, farve og lys også rummer en erkendelsesproces.

Default thumbnail

Dannelse gennem misdannelse

Fascismen og totalitarismen behøver ikke længere støvletramp og geværild for at gøre sig gældende. Den overvintrer som aldrig før i sproget, i kulturens og mediesamfundets stereotyper, i opdragelsen, i omgangsformen. Dette gør den polske forfatter Witold Gombrowicz mere aktuel end nogensinde.

Default thumbnail

Den humane vending

Hvad betyder det at lære, at forstå, at problematisere, at skabe viden? Og, hvad betyder det at være menneske der træffer beslutninger? Udfordringen for de humanistiske fag i dag handler om ikke at isolerer sig i en æstetisk ideologi, men at skabe udveksling mellem forskellige fagdiscipliner som på een gang har idéhistorisk forankring og aktuel kritisk gennemslagskraft.

Default thumbnail

Den bodfærdige dommer

50 år efter sin død er Albert Camus stadig en mye læst forfatter. Nylig blev hans mesterværk Faldet gjenudgivet i Danmark. Med dette værk leverede Camus et vedkommende bidrag til en konkret metafysisk undersøgelse af det menneskelige vilkår på en måde som netop kun fiktionen og romanuniverset kan tilbyde.

Default thumbnail

Monsteret i speilet

Kunsten har for længst forsøgt at bearbejde det onde og således overtaget religionens rolle. Heri er der intet nyt. Det nye er at en lind strøm af fagbøger om det onde og ondskaben i disse år ser dagens lys ofte med 11. september som naturlig baggrund.

Default thumbnail

Den lovløse forfatter

Hvad karakteriserer relationen mellem skriften og dens mulige betydning for verden udenfor, hvad er relationen mellem litteraturen og fællesskabet? Skrivepraksisen til den franske forfatter Maurice Blanchot bringer oss nærmere et svar, mener Alexander Carnera.

Default thumbnail

Skammen er tankens ven

Skammen er navnet på den impuls eller affekt som vi påfører os selv ? en slags auto-affektion. Men det helt særlige ved skammen er at vi på én gang er henvist til os selv samtidig med at vi er tabt for os selv. Vi er splittet og fremmed for os selv. Mennesket er endnu ikke et selv, men splittet mellem to, mellem det levende væsen og det talende væsen, mellem menneskeligt og ikke-menneskeligt. Mennesket er i sin splittelse det væsen der kan overleve sig selv.

Default thumbnail

Kunstnerens etos

Hvis den enkeltes valg, terapi og selvskabelse indtager centrum for samfund, arbejdsliv, politik og kulturel værdiskabelse, er kunstens bidrag så meget desto mere vigtig. Langt vigtigere end det som fremgår av den pågående danske debat om den offentlige kunststøtten.