Ruby Dagnall har et sjældent udtryksfuldt ansigt, og spiller rollen som Rosemari indtagende og vedkommende. Foto: Filmweb.

Et barn er født i Hønefoss

Et forladt barn, der søger efter sin mor er omdrejningspunktet i Sara Johnsens velspillede men rigeligt skematiske Rosemari.

En teenagepige træder forsigtigt ind i et kælderrum på et hotel i Hønefoss. Hendes skridt er langsomme, hendes blik søgende. Blikket falder på gulvtæppet. Et vemodigt udtryk breder sig i hendes ansigt.

Denne ganske korte scene er velsagtens den stærkeste scene i Sara Johnsens Rosemari. Styrken findes dels i skuespillet. Sjældent har jeg set et så udtryksfuldt, ungt ansigt som hos debutanten Ruby Dagnall, der spiller rollen som Rosemari indtagende og vedkommende. Men styrken kommer også af forhistorien. 16 år tidligere blev Rosemari nemlig født på det gulvtæppe, som hun nu står og stirrer vemodigt på. Hun blev født på tæppet og forladt af moren. Siden har hun ikke været på hotellet. Hun er altså netop trådt ind i det rum, hvor hun sidst og indtil videre den eneste gang var sammen med sin mor. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Prøv Le Monde diplomatique i to måneder for ti kroner

Papiravis og full digital tilgang
Forrige sak

Snubler inn i storkrig

Neste sak

Fiendebrødre på krigsstien

Andre saker om Film

Ungdom, ku og gissel

Kolombianske Monos om geriljaens lærlinger blir ofte en lyrisk oppdagelsesreise i frodig

0 kr 0