Et barn er født i Hønefoss

Et forladt barn, der søger efter sin mor er omdrejningspunktet i Sara Johnsens velspillede men rigeligt skematiske Rosemari.

En teenagepige træder forsigtigt ind i et kælderrum på et hotel i Hønefoss. Hendes skridt er langsomme, hendes blik søgende. Blikket falder på gulvtæppet. Et vemodigt udtryk breder sig i hendes ansigt.

Denne ganske korte scene er velsagtens den stærkeste scene i Sara Johnsens Rosemari. Styrken findes dels i skuespillet. Sjældent har jeg set et så udtryksfuldt, ungt ansigt som hos debutanten Ruby Dagnall, der spiller rollen som Rosemari indtagende og vedkommende. Men styrken kommer også af forhistorien. 16 år tidligere blev Rosemari nemlig født på det gulvtæppe, som hun nu står og stirrer vemodigt på. Hun blev født på tæppet og forladt af moren. Siden har hun ikke været på hotellet. Hun er altså netop trådt ind i det rum, hvor hun sidst og indtil videre den eneste gang var sammen med sin mor. (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Snubler inn i storkrig

Neste sak

Fiendebrødre på krigsstien

Mer Film

Den enlige mor og huset

Herself er en sympatisk beretning om en enlig mors kamp, funderet i en virkelig boligkrise i samtidens Dublin, hvor hen ved ti tusind mennesker kæmper med at finde en varig bolig.

Usjarmerende diskresjon

Noen har filmet noe og sendt det videre. Overgrepet blir ikke spesifisert som en voldtekt. Likevel er det åpenbart rape revenge-motivet som driver Emerald Fennells debutfilm, der subsjangeren har fått en tidsmessig oppgradering av struktur og miljø.

Blikket rettet mod mennesket

Er man nysgerrig på mennesket i al sin mærkværdige mangfoldighed, er dokumentarfestivalen HUMAN i Oslo et godt sted at opholde sig.

Bakenfor pandemien

The Covid Diaries, videodagbøkene til fem unge mennesker i New York, kan sies å være en bagatell, men ikke desto mindre en sympatisk sådan.

0 kr 0