Filmisk set – juni

Det er ikke så længe siden, at jeg her i spalterne skrev om den arkivbaserede filmtype. Siden da har jeg af uvisse grunde stødt på en række filmværker, hvor arkivet er drivkraften. Nogle nye, en del ældre. Blandt de ældre titler er Mondo Cane.

For nogle vil titlen nok lyde bekendt, da det er en film, som på mange måder deler vandene. Nogle vil kalde Mondo Cane for usmagelig, sensationslysten og pervers, mens andre finder den original, tankevækkende og nytænkende i både form og indhold. Filmen fik premiere i Cannes i 1962 og tiltrak sig hurtigt et stort publikum. Den blev mestendels haglet ned af kritikere, men folk ville se den. Nok især fordi der gik rygter om mange groteske, aparte og voldelige scener. Set med vores blik er filmen en anelse bedaget og ikke just så provokerende, som den må have virket i 1962, men der er bestemt fortsat noget dybt interessant ved den. (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Den uvitende fortelleren

Neste sak

Historien om et venskab

Mer Film

Den enlige mor og huset

Herself er en sympatisk beretning om en enlig mors kamp, funderet i en virkelig boligkrise i samtidens Dublin, hvor hen ved ti tusind mennesker kæmper med at finde en varig bolig.

Usjarmerende diskresjon

Noen har filmet noe og sendt det videre. Overgrepet blir ikke spesifisert som en voldtekt. Likevel er det åpenbart rape revenge-motivet som driver Emerald Fennells debutfilm, der subsjangeren har fått en tidsmessig oppgradering av struktur og miljø.

Blikket rettet mod mennesket

Er man nysgerrig på mennesket i al sin mærkværdige mangfoldighed, er dokumentarfestivalen HUMAN i Oslo et godt sted at opholde sig.

Bakenfor pandemien

The Covid Diaries, videodagbøkene til fem unge mennesker i New York, kan sies å være en bagatell, men ikke desto mindre en sympatisk sådan.

0 kr 0