Sneens knitren

Forsvunnet er en beretning, der har meget på sinde og ofte fortæller det på følsom vis, men som tidvis obstrueres av dilettantisk dialog.

Nogle film fremstår som en robust helhed. Der er film, hvor alle enkeltdelene når sammen og fungerer i slægtskabet med hverandre. Og så er der film, hvor delene obstruerer for hinanden. Hvor stumperne aldrig mødes, hvor formgrebene måske ligefrem modarbejder hinanden. Den slags film kan virke i deres fragmentariske udtryk, men de kan også fremstå unødigt amputerede. Det sidste gælder desværre for filmen Forsvunnet af nederlænderen Boudewijn Koole.

Bagved er tragedien

Den voksne datter Roos, der til dagligt arbejder som fotojournalist i Holland, vender tilbage til sin hjemstavn i en øde norsk egn for en stund. Det er hendes årlige pligtbesøg hos sin familie, men denne gang er det anderledes, for hun bringer en tragisk nyhed med sig.
Moderen bor i et hus langt fra alting. Her ernærer hun sig som klaverlærer og befinder sig uden tvivl bedst i selskab med musikken eller sammen med sine slædehunde. Menneskelig kontakt er hun ikke meget for. Hun virker bestandigt distanceret, næsten kold over for sin datter, som gentagne gange forgæves forsøger at nærme sig moderen. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Default thumbnail
Forrige sak

Måtehold og presisjon

Neste sak

Å styre i mediedemokratiets tidsalder

Andre saker om Film

De glemte filmpionerene

De mange kvinnelige regissørene og manusforfatterne som deltok i stumfilmens gullalder har i stor grad blitt

Spill for galleriet

Coastal Elites er en samling koronabetingede «henvendelser hjemmefra». Novellefilmene fungerer best gjennom menneskene vi møter, mer

Den sovjetiske løgn

Den sorte jord burde brødføde en hel befolkning. Det er beretningen, som det sovjetiske regime tillader

Opp av asken

Gjenoppstandelsen til den en gang konkursrammede byen Stockton i California er en prosess det sikkert er

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.