Sneens knitren

Forsvunnet er en beretning, der har meget på sinde og ofte fortæller det på følsom vis, men som tidvis obstrueres av dilettantisk dialog.

Nogle film fremstår som en robust helhed. Der er film, hvor alle enkeltdelene når sammen og fungerer i slægtskabet med hverandre. Og så er der film, hvor delene obstruerer for hinanden. Hvor stumperne aldrig mødes, hvor formgrebene måske ligefrem modarbejder hinanden. Den slags film kan virke i deres fragmentariske udtryk, men de kan også fremstå unødigt amputerede. Det sidste gælder desværre for filmen Forsvunnet af nederlænderen Boudewijn Koole.

Bagved er tragedien

Den voksne datter Roos, der til dagligt arbejder som fotojournalist i Holland, vender tilbage til sin hjemstavn i en øde norsk egn for en stund. Det er hendes årlige pligtbesøg hos sin familie, men denne gang er det anderledes, for hun bringer en tragisk nyhed med sig.
Moderen bor i et hus langt fra alting. Her ernærer hun sig som klaverlærer og befinder sig uden tvivl bedst i selskab med musikken eller sammen med sine slædehunde. Menneskelig kontakt er hun ikke meget for. Hun virker bestandigt distanceret, næsten kold over for sin datter, som gentagne gange forgæves forsøger at nærme sig moderen. (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Måtehold og presisjon

Neste sak

Å styre i mediedemokratiets tidsalder

Mer Film

Den enlige mor og huset

Herself er en sympatisk beretning om en enlig mors kamp, funderet i en virkelig boligkrise i samtidens Dublin, hvor hen ved ti tusind mennesker kæmper med at finde en varig bolig.

Usjarmerende diskresjon

Noen har filmet noe og sendt det videre. Overgrepet blir ikke spesifisert som en voldtekt. Likevel er det åpenbart rape revenge-motivet som driver Emerald Fennells debutfilm, der subsjangeren har fått en tidsmessig oppgradering av struktur og miljø.

Blikket rettet mod mennesket

Er man nysgerrig på mennesket i al sin mærkværdige mangfoldighed, er dokumentarfestivalen HUMAN i Oslo et godt sted at opholde sig.

Bakenfor pandemien

The Covid Diaries, videodagbøkene til fem unge mennesker i New York, kan sies å være en bagatell, men ikke desto mindre en sympatisk sådan.

0 kr 0