Familiefesten er fortællingen om en familie, der ved første iagttagelse er harmonisk og glad, men snart pibler konflikterne frem. FOTO: ANOTHER WORLD ENTERTAINMENT.

Familiens sorte får

Familiefesten skriver sig på behændig vis ind i en arketypisk genre. Den styrer udenom genrens værste klicheer, men lever op til den mest slidte fordom om franske film.

En familiefest er fremragende filmisk materiale. Udgangspunktet er jovialitet og glæde over samvær. Måske har flere af familiemedlemmerne ikke set hinanden længe, så der er en gensynsglæde, der hviler over genrens indledende sekvenser. Men snart pibler konflikterne frem, gamle sår rippes op på ny, måske er der store hemmeligheder, som åben-bares og en ubehagelig konfrontation synes uundgåelig. Vi har set det ske i film som Thomas Vinterbergs Festen (1998), Louis Malles Milou en mai (1990) og Michael Hanekes Happy End (2017). Premiereaktuelle Familiefesten følger trop.

Måltidets anatomi

Familiefesten er fortællingen om en familie, der ved første iagttagelse er harmonisk og glad. Bedstemoren Andrea fylder rundt, og det skal fejres i familiens sommerresidens, hvor de samles fra nær og fjern. De to brødre Vincent og Romain er forskellige som nat og dag. Vincent har styr på sine ting med egen virksomhed, en lægehustru og to dejlige drenge, der gerne hjælper til. Den anden bror, Romain, er derimod den excentriske kunstnertype, der ankommer med endnu en ny kæreste – denne gang en kvinde helt fra Argentina – og som også har med et kamera, som han tænder fra første minut, idet han påstår at ville dokumentere denne særlige begivenhed. (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Vandringsmennesket

Neste sak

Den store illusjonen

Mer Film

Den enlige mor og huset

Herself er en sympatisk beretning om en enlig mors kamp, funderet i en virkelig boligkrise i samtidens Dublin, hvor hen ved ti tusind mennesker kæmper med at finde en varig bolig.

Usjarmerende diskresjon

Noen har filmet noe og sendt det videre. Overgrepet blir ikke spesifisert som en voldtekt. Likevel er det åpenbart rape revenge-motivet som driver Emerald Fennells debutfilm, der subsjangeren har fått en tidsmessig oppgradering av struktur og miljø.

Blikket rettet mod mennesket

Er man nysgerrig på mennesket i al sin mærkværdige mangfoldighed, er dokumentarfestivalen HUMAN i Oslo et godt sted at opholde sig.

Bakenfor pandemien

The Covid Diaries, videodagbøkene til fem unge mennesker i New York, kan sies å være en bagatell, men ikke desto mindre en sympatisk sådan.

0 kr 0