Den enlige mor og huset

Herself er en sympatisk beretning om en enlig mors kamp, funderet i en virkelig boligkrise i samtidens Dublin, hvor hen ved ti tusind mennesker kæmper med at finde en varig bolig.

Clare Dunne og Ruby Rose O'Hara i Herself. Foto: Pat Redmond / Amazon Studios.

Man skal ikke mange minutter ind i den irske film Herself, før man kommer til at tænke på termen køkkenvask-realisme. Ordet dækker over en filmgenre, som især forbindes med 1960’ernes engelske film og var funderet i skildringer af arbejderklassens trange kår. Det er film, der er nedtrykkende i en sådan grad, at det ofte kan føles nærmest deprimerende, og de bedste af filmene efterlader derfor et stort indtryk. I nyere tid har især engelske Mike Leigh og skotske Lynne Ramsay stått for den slags værker med film som Vera Drake (2004) og Ratcatcher (1999).

Herself begynder i samme dystre tone. Sandra lever i et voldeligt ægteskab med tømreren Gary. Flere gange har hun forsøgt at forlade ham, men noget holder hende tilbage. Måske er det mindet om den kærlighed, som trods alt fandtes engang. Eller måske er det de to døtre, som hun sikkert gerne vil have har en familie med den sikkerhed og økonomiske tryghed, det kan give. Ved filmens åbning eskalerer volden dog til uhyrlige højder. I en uafrystelig scene gennembanker Gary sin hustru Sandra, altimens en datter forskanser sig i legehuset og en anden datter løber efter hjælp.
(…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

0 kr 0